Mennesket har til alle tider haft behov for at måle tidens gang. Bønderne i faraos Ægypten skulle vide, hvornår Nilens årlige oversvømmelser ville komme. I nutidens dagligdag har vi behov for at vide, hvad klokken er, så vi ikke kommer for sent til vores aftaler eller til toget. Og vores GPS-modtager skal kende tidspunktet med en nøjagtighed på mere end en milliardtedel sekund for at kunne fortælle, præcis hvor vi befinder os. Men hvem har egentlig bestemt, hvor lang tid et sekund skal vare? Og hvorfor bruger vi i dag atomure, når vi skal måle afstande helt nøjagtigt?

Hvordan var Einsteins liv? Hør om hans opvækst i Tyskland, hans job på et patentkontor i Schweiz, hans to ægteskaber og hans status som verdensberømt fysiker. Og bliv klogere på nogle af Einsteins teorier, blandt andet de 'mystiske', relative bevægelseseffekter, masseforøgelse, længdeforkortning og tidsforlængelse. Og hans forklaring af den fotoelektriske kvanteeffekt, der gav ham Nobelprisen.

Ændrer det globale klima sig? Øges koncentrationen af drivhusgasser? Er det kun CO2, der påvirker klimaet? Er der en menneskelig indflydelse på klimaet? Hvordan bliver det fremtidige klima?

I atomer og molekyler befinder elektronerne sig i orbitaler. Atomorbitalerne danner baggrund for forståelsen af grundstoffernes periodiske system. I molekyler kan elektronerne betragtes som det klister, der holder atomerne sammen. Foredraget vil fokusere på visualisering af atomer, molekyler og kemiske reaktioner. Desuden vil baggrunden for den infrarøde spektroskopi, der anvendes ved stofidentifikation, blive berørt. Herunder visualiseres de svingninger, som molekylerne udfører, når de bestråles med infrarødt lys.

Meget kort introducerer jeg immunforsvaret, hvorefter jeg giver nogle bud på, hvorfor det fejler. Alt imens forsøger jeg at formidle min begejstring ved dette forskingsområde, som trods årevis’ videnskabelig stræben stadig rummer en masse hemmeligheder. Til sidst putter jeg tingene i et bredere perspektiv, i det jeg kalder immunsystemet et filter - ligesom guldgrubesier eller sikkerhedskontrollen i lufthavnen - og forklarer, hvorfor de fleste filtre altid slår fejl på en eller anden måde.

Mange opfatter middelalderen som en trist og primitiv tid, men i virkeligheden sprudlede Europa af idéer og nye tanker gennem alle de 500 år, som perioden varede. I foredraget ser vi nærmere på nogle af de opfindelser og maskiner, der så dagens lys i middelalderen. Nogle af dem er glemt i dag (den vinddrevne elevator for eksempel), mens andre stadig er i brug i vores hverdag, uden at vi tænker over dem som middelalderlige (for eksempel kuglelejet). Foredraget tager udgangspunkt i Middelaldercentrets nyåbnede teknologipark.

I den menneskeligt designede evolutionstidsalder betyder udviklingen inden for bioteknologi, at vores muligheder for at skabe og krydse liv er unikke. Men det medfører også, at vi bliver nødt til at starte diskussionen om, hvor langt vi kan tillade os at gå. Oplægget stiller kun spørgsmåltegn ved nutidig teknologi, og derfor er det skræmmende, provokerende, debatskabende og til tider lattervækkende. Når nutidig teknologi kan støde selv de mest teknologibegejstrede biotekstuderende, vil der også være garanti for debat i klasselokalet.

I små kælderrum og lejligheder rundt omkring i verden sidder almindelige mennesker i intermistiske laboratorier og designer gener, gensplejser organismer og udvikler billigere udgaver af forskernes fineste udstyr. Medierne har døbt dem biohackere, men hvem er de, hvad laver de og hvorfor? Med udgangspunkt i en diskussion af bioteknologiens væsen og eksempler på, hvor man møder bioteknologien i hverdagen udbredes idéen om, at bioteknologi er for alle, hvad enten man blot har ambitioner om at bage lækkert brød, eller man vil være med på forskerniveau. Herunder vil der også være en forklaring og inkluderende diskussion af fænomenet biohacking.

Er du god til at argumentere? Er du god til at forhandle? Kan du få dine synspunkter igennem? Så prøv, hvad det vil sige at forhandle den globale klimapolitik på plads gennem et rollespil, hvor du selv får lov til at være med til at bestemme udfaldet. Rollespillet kører som et klimatopmøde med forhandlinger mellem de forskellige landes delegationer.

Civilingeniørstuderende i Velfærdsteknologi på Syddansk Universitet gør gymnasieelever klogere på forskellige velfærdsteknologiske emner, som sætter perspektiv på undervisningen i idræt, teknik og matematik. De studerende vil undervejs inddrage eleverne med små øvelser. De specifikke emner for foredraget aftales med gymnasieklassen ved bestilling af foredraget. Oplægget kan/vil komme ind på følgende projekter, som de studerende har deltaget i: 1. “Gyngeren”: Forebyggelse af knogleskørhed 2. “Genoptræning med magneter” 3. “Applikation til diabetikere” 4. “Nem Kalender”: En applikation til hjerneskadede 5. “Simulering af KOL”: Anderledes sundhedsoplysning for rygere De studerende fortæller også gerne om overgangen fra gymnasium til universitet, hvis det har interesse.

Selvom blåmuslingen er en af verdens mest almindelige muslinger, så er dens historie langt fra almindelig. Vi vil dykke ind i den fantastiske historie og udforske muslingens utrolige evner. Alt fra muslingernes urgamle og sunde gave til mennesket, og til hvordan vi fanger dem, til hvad sådan en musling egentlig kan? Vi skal ikke mindst udforske, hvordan livet er, når man bor under et blågråt skjold af perlemor. Vi slutter selvfølgelig af med at tilberede en grydefuld muslinger efter en opskrift, som eleverne sammensætter.

“Boblernes forunderlige fysik og kemi” er et show, hvor der er mulighed for at lytte, røre, spørge og selv deltage aktivt. Det hele starter med et show med viden og masser af forsøg. Derefter får eleverne mulighed for selv at afprøve og teste forsøgene og at spørge ind til dem. Showet og forsøgene vil bl.a. handle om, hvordan en sæbeboblehinde er opbygget, om overholdelsen af naturens love og skabelsen af en firkantet sæbeboble. Vi ser også på, hvorfor sæbeboblerne har alle de farver, de har, og hvordan vi kan påvirke dem. Selvom man typisk forbinder sæbebobler med børn, så indeholder de så meget kemi, at selv universitetsstuderende kan lære af dem.

Et botnet er et netværk af hackedede computere, der oftest styres af kriminelle og bruges til for eksempel tyveri af personlige oplysninger og bankoplysninger, udsendelse af spam og angreb mod virksomheder eller myndigheder. Ofte ved brugerne ikke, at deres computer er inficeret, og man regner med, at der alene i Danmark er omkring 100.000 inficerede computere. Foredraget giver et overblik over, hvordan Botnet fungerer - fra hvordan bagmændene opererer, over teknikken hænger sammen til den forskning, som vi laver for at blive bedre til at bekæmpe dem.

Foredraget er en præsentation af den praktiske brug af optiske sensorer, når vi skal bestemme forskellige parametre. Vi skal fx se nærmere på, hvordan man kan bestemme alger eller olie i vand, måle regn over større områder, finde æggeblommer i æggehvide og sågar tælle flygtninge i flygtningelejre. I foredraget bliver der givet eksempler på anvendelse af absorbans, refleksion og fluorescens ved forskellige bølgelængder.

For nylig opdagede man, at voksne mennesker udover det klassiske hvide fedtvæv også har såkaldt brunt fedt. Det brune fedtvæv er i stand til at forbrænde fedt og omdanne det til varme. Derfor kan det potentielt være et våben i kampen mod fedme. Hør om jagten på de proteiner, som spiller en rolle i dannelsen af brunt fedt ved at påvirke bestemte gener. Foredraget giver desuden eleverne en generel introdukton til DNA og gener, og forklarer hvordan gener reguleres i celler.

Danish Space Challenge har i omkring ti år tilbudt skoleelever muligheden for at bygge deres egen raket og få denne sendt op. På det seneste har vi også tilbudt eleverne at få opsendt en minisatellit, en såkaldt CANsat, som kan være i en sodavandsdåse. I dette foredrag kan I vælge at høre om vores raketbyggesæt og -kurser eller høre om mulighederne for at opsende en lille måle-"satellit". Efter foredraget demonstrerer vi en raketmotor. Foredragets faglige niveau kan tilpasses forskellige klassetrin fra 4. klasse og opefter. Der må gerne være flere forskellige alderstrin blandt tilhørerne, men vi anbefaler, at tilhørernes aldersspænd ikke overstiger fire klassetrin. Ved demonstrationen af raketmotoren kan alle alle alderstrin være med.

Livet som ung er hårdt - Kan en robot hjælpe? Det kan den måske ikke umiddelbart, men det har aldrig været nemmere at lave robotter selv. Det er sjovt, og måske kan det blive dit fremtidige arbejde. Dette foredrag gør dig klogere på, hvordan vi kan bruge IT-systemer og små systemer til at styre vores hverdag. Vi kommer både ind på, hvordan man kan uddanne sig inden for området og bygge en karriere centreret omkring automatisering. Vi ser også på de større samfundsmæssige perspektiver ved robotter og automatiserede systemer. Dog fokuserer foredraget særligt på programmering og resultater.

Jeg fortæller om opbygningen af hjerneceller med fokus på mitokondrier (cellens kraftværker) og deres funktion. Jeg skal være med til at forske i, om hjerneceller ved aktivering kan forberede sig på et stort energiforbrug ved at øge kapaciteten for energiproduktion. Jeg fortæller om de kemiske og farmakologiske værktøjer, som jeg bruger i mit speciale. Blandt andet om hvordan vi benytter et enzym fra ildfluer til at undersøge ATP-produktionen. Jeg er farmaceutstuderende, så jeg vil også fortælle om, hvad en farmaceut er, og hvordan lægemidler udvikles.

Jeg giver et overblik over bio-nanoteknologi generelt med eksempler fra mit specialeprojekt. Jeg undersøger adhæsion hos forskellige celler i forbindelse med overfladetopografi skabt af rækker af lodret ordnede nanotråde, der kan bruges til fremtidige biologiske anvendelser som fx biosensorer. Jeg deler også nogle af mine erfaringer som studerende inden naturvidenskab og giver et indblik i min spændende hverdag.

Alle levende væsener - lige fra bakterier til hvaler - er opbygget af celler. En celle er en enhed, der har sit eget arvemateriale. Den kan dele sig, kommunikere med sine omgivelser og producere sin egen energi. Jeg vil - efter ønske - komme ind på cellens opbygning, arvematerialets placering og funktion, celledeling, organiseringen af flercellede organismer, forskellen på eukaryote celler (herunder menneskeceller) og prokaryote (bakterie) celler og virus. Foredraget kan naturligvis både gøres bredere eller mere detaljeret omkring et specifikt emne alt efter ønske og sammenhæng.

For 20 millioner siden var der en stor flod, der løb ned gennem Jylland. Der var subtropisk til tempereret klima i Danmark, og på land voksede en tæt vegetation af bl.a. kæmpefyr, sumpcypres og vin. Deltaet fra denne flod kan genfindes som sandlag i Jyllands undergrund. Flodens delta lignede nutidens Nildelta i størrelse og form. Også dengang ændrede klimaet sig og medførte, at havet til tider steg og til andre sider sank. I kolde perioder sank havniveauet, da der blev bundet vand i ismasserne ved polerne. I varme perioder smeltede isen, og havet steg. På grund af disse ændringer i havspejlet rykkede kystlinien frem og tilbage flere gange i perioden fra 23 millioner til 15 millioner år før nu (i Miocæn tid). Jordlagene fra den tid viser, at der var tidevand og perioder med kraftige storme. Store skred for hhv. 23 millioner og 15 millioner år siden, har formodentligt udløst tsunamier. Foredraget viser, hvordan geologer detaljeret kan rekonstruere landskabet langt tilbage i tiden ved at studere jordlagene og ved at finde fossile planter og dyr.

I Danmark har vi fire hjortearter. Hør om deres levevis og biologi i børnehøjde. Undervejs vil der være masser af muligheder for at røre ved hjortenes gevirer og komme helt tæt på. Der vil også blive indlagt et par små lege. Vi slutter foredraget af med, at hver elev laver sin egen nøglering eller halskæde af hjortegevir.

Matematikere skaber smukke og nyttige universer. Når matematikere står over for et uløseligt problem, kan de finde på at udvide deres univers, så det bliver muligt at løse opgaven. Et af de mest harmoniske universer, som er skabt på denne måde, er de komplekse tal. Vi skal se på nogle af deres kønne matematiske egenskaber og følge deres historie samt give eksempler på deres anvendelighed uden for matematikken.

Den tyske forsker Alfred Wegener fremsatte i 1912 den hypotese, at Jordens landmasser engang havde hængt sammen, men så havde delt sig i de kontinenter vi kender i dag. Hypotesen blev latterliggjort, og kom til at koste Wegener hans karriere. Foredraget fortæller den spændende historie om, hvordan det efter 2. verdenskrig med nye avancerede målemetoder trin for trin blev muligt at bevise, at Wegener havde ret og, at kontinenterne faktisk bevæger sig i forhold til hinanden.

Vi er alle født med kreative evner, men uddannelse og socialisering går desværre i det store og hele ud på at begrænse eller eliminere disse evner. Lykkeligvis kan vor slumrende kreativitet vækkes og vokse. Foredraget kommer i detaljer ind på de grundlæggende betingelser for, at kreative evner udvikles, og giver eksempler på kreative arbejdsmetoder, der har vist deres værdi i praksis. Ved en lille øvelse vil du selv opleve dette. Foredraget afrundes med en case, hvor udviklingsarbejdet førte til design af en helt ny cykeltype med usædvanelige egenskaber.

Når folk hører ordet sukker, tænker de fleste straks på det man hælder i kaffen og på havregrynene. Men sukker er meget mere end det. Fx udgør sukker (i form af cellulose) hovedbastandelen i træerne, hvor det får dem til at vokse adskillige meter opad uden at knække sammen. Andre typer af sukker kan i visse tilfælde give os en forklaring på, hvordan kroppens immunforsvar kan kende forskel på kroppens egne celler og fremmede celler. Jeg forklarer, hvad sukker er, sammenligner denne type molekyle med DNA og proteiner og giver eksempler på dets biologiske roller.

Alle levende væsner har DNA - og masser af det. Kæmpe-molekylet ligner en lang række af bogstaver - og bogstaverne kan læses og fortælle deres egen historie. Menneskets genom er allerede blevet afkodet, men vi forstår stadig ikke helt, hvad der står i historien. Jeg vil snakke, men ikke hele tiden! Jeg medbringer model-DNA, som eleverne kan bruge til at gennemskue koden, finde gener for sygdomme og mere. Vi skal også diskutere, hvad eleverne har hørt om gener, kloner, piger og drenge. Vi taler desuden om, hvad man selv bestemmer, og hvad der er styret af generne.

Præsentationen består af tre dele: Den første del handler om hjernens opbygning - herunder anatomi og cellebiologi. I anden del ser vi sammen på hjernens funktion, og vi gennemgår et konkret eksempel på hjernefunktion. Tredje og sidste del handler om hjerneforskning, og hvordan vi kan påvirke hjernen for at behandle sygdomme.

I vores foredrag kommer vi ud og viser skoleelever, hvordan man kan isolere DNA fra frugter ved hjælp af basale ting i køkkenet og lidt koldt finsprit. Foredraget vil være en lille laboratorieøvelse, hvor eleverne kan få en “hands-on”-oplevelse af at være i et laboratorie. Vi vil medbringe ting fra laboratoriet som for eksempel pipetter - og eleverne kan prøve eppendorf-rør, som man kan bruge til en alternativ sjippe-konkurrence.

I vin, og særligt i rødvin findes et stof, som kaldes resveratrol. Stoffet omtales i medierne også som rødvinspillen, fordi flere og flere spiser resveratrol som kosttilskud. Forsøg i reagensglas og forsøg med dyr viser, at resveratrol sikkert kan modvirke livsstilssygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Men, men, men..., de endelige og sikre undersøgelser i mennesker mangler endnu. Ordet resveratrol er svært at udtale, men det gør ikke så meget, for du indtager det alligevel i små mængder, når du drikker rødvin. Er man ikke til vin er alt håb ikke ude, for resveratrol findes også i forskellige bær, såsom blåbær og tranebær. Foredraget gennemgår en række kendte sundhedsfremmende effekter af resveratrol og andre lignende naturstoffer, der findes i vin. Også de stoffer, der gør rødvinen rød.

Ofte slutter et dyrs liv med det formål, at det skal bruges i menneskets husholdning. Er det en rimelig årsag til at berøve et dyr livet? Mød en foredragsholder, for hvem det helt naturligt. Som udgangspunkt vil der være et stykke skudt vildt, som kan beses, berøres, beundres. Foredragsholderen svarer gene på spørgsmål - ellers inviterer til dialog ved at stille spørgsmål til deltagerne.

I'll give you a hunch about how we research into the history of Earth and the evolution of life. How we use rocks, fossils, bacteria and the modern ocean to put together a huge puzzle of clues. We'll sweep over roughly 4.5 billion years, from the formation of the planet and reach today, with a possibility to get an idea of what is coming next.

I Danmark er vi så heldige, at vi alle bor ret tæt på havet og dets beboere. Der er måske endda mange, der har oplevet en af de mere charmerende beboere: den spættede sæl. Vi kender den, når den nysgerrigt svømmer omkring havnens både eller dovner på en sandbanke i sommersolen. I Limfjorden kan man finde op mod 1.800 spættede sæler, og det er endda, selvom man tilbage før 1825 ikke kunne finde én eneste. Vi vil gå tæt på den forunderlige fortælling, der ligger bag sælerne i Limfjorden.

Med over 5 millioner hits på Google siger det næsten sig selv, at en ko ikke bare er en ko. Den er indbegrebet af energi til livet! Koen forsyner dig med vigtige næringsstoffer gennem mælk og kød; den forsyner landmanden med kalve, der vokser op og bliver til malkekøer i besætningen, og den forsyner markerne med gødning til planterne, så de kan gro. Samtidig er koen omdrejningspunktet for tusindvis af arbejdspladser over hele verden - både i primærlandbruget og detailhandlen samt i undervisnings-, rådgivnings- og forskningssektoren.

Rejs mellem planeterne og stjernerne, og oplev deres imponerende størrelse samt de enorme, store afstande i rummet ved hjælp af kugler med forskellige størrelser. Bliv introduceret til rummets tidsdimensioner. Se flotte billeder af planeterne i vores solsystem, og hør om sol- og måneformørkelse. Eller lær om de forskellige slags stjerner og deres fysik skildret ud fra blandt andet deres størrelser og farver. Hør om stjernernes liv og død som sorte huller eller neutronstjerner.

Man tror det måske ikke, når man kigger nærmere på de store danske krebsdyr. Men de har ti fødder. Deres store klosakse er nemlig også ben. I Limfjorden kan vi møde næsten alle de danske ti-fødder, og nogle steder er der så mange af dem, at der ikke er plads til andre dyrearter. Vi vil kigge nærmere på krebsdyrenes liv. Hvad kan de fortælle om naturen, som de lever i? Kan strandkrabben klare sig på land? Klipper hummeren fingre af én, når den får chancen? Det hele rundes af med en strandkrabbesuppe, som eleverne er med til at lave.

Vejen ud af fattigdom kræver energi! Men hvorfor opstiller man så ikke flere solceller i Sahara eller vindmøller i udviklingslande med rigelig blæst? Hvilke konsekvenser kan en øget brug af biobrændsel have for de fattigste i verden? Og hvorfor bygger man i ressourcesvage dele af verden i højere grad kulkraftværker, end man udvikler bæredygtige energiformer? Det er blot nogle af de dilemmaer, som man bliver konfronteret med, når der snakkes om grøn energi i forbindelse med udvikling. Gennem konkrete cases tager oplægget et løsningsorienteret blik på dilemmaerne og inviterer eleverne til at diskutere nye veje for at sikre en grøn udvikling.

En af de væsentligste risikofaktorer for at blive overvægtig er at have en mor, der vejer for meget. Kan det forklares ved, at fedme er en arvelig sygdom, eller at børn simpelthen tager hjemmets spise- og motionsvaner til sig? Foredraget sætter med udgangspunkt i fedme og diabetes spørgsmåltegn ved, om det er rimeligt at skelne skarpt mellem arv og miljø. Inden for de seneste år har et nyt forskningsområde nemlig vundet stor bevågenhed. Epigenetikken beskæftiger sig med arvelige egenskaber, der ikke kan tilskrives mutationer i gener, og forsøger at forklare, hvordan for eksempel traumer, stress, sult eller overfordring kan påvirke senere generationer.

Vi bruger ofte lægemidler, når vi er syge. Men hvad er lægemidler egentlig for en størrelse? Et korps af farmaceutstuderende – fremtidens lægemiddelseksperter - fortæller om, hvorfor lægemidler ser så forskellige ud (plastre, tabletter, miksturer), om hvordan man bruger lægemidler korrekt, og hvad man egentlig kan få ud af at læse en indlægsseddel. Der bliver også stillet skarpt på bivirkninger og forgiftninger samt opbevaring og bortskaffelse.

Vi bruger ofte lægemidler, når vi er syge. Men hvad er lægemidler egentlig for en størrelse? Et korps af farmaceutstuderende – fremtidens lægemiddelseksperter - fortæller om, hvorfor lægemidler ser så forskellige ud (plastre, tabletter, miksturer), om hvordan man bruger lægemidler korrekt, og hvad man egentlig kan få ud af at læse en indlægsseddel. Der bliver også stillet skarpt på bivirkninger og forgiftninger samt opbevaring og bortskaffelse.

Vi bruger ofte lægemidler, når vi er syge. Men hvad er lægemidler egentlig for en størrelse? Et korps af farmaceutstuderende – fremtidens lægemiddelseksperter - fortæller om, hvorfor lægemidler ser så forskellige ud (plastre, tabletter, miksturer), om hvordan man bruger lægemidler korrekt, og hvad man egentlig kan få ud af at læse en indlægsseddel. Der bliver også stillet skarpt på bivirkninger og forgiftninger samt opbevaring og bortskaffelse, og måske sluttes der af med et slag medicinbingo.

Vi bruger ofte lægemidler, når vi er syge. Men hvad er lægemidler egentlig for en størrelse? Et korps af farmaceutstuderende – fremtidens lægemiddelseksperter - fortæller om, hvorfor lægemidler ser så forskellige ud (plastre, tabletter, miksturer), om hvordan man bruger lægemidler korrekt, og hvad man egentlig kan få ud af at læse en indlægsseddel. Der bliver også stillet skarpt på bivirkninger og forgiftninger samt opbevaring og bortskaffelse. Der sluttes af med et slag medicinbingo.

Vi bruger ofte lægemidler, når vi er syge. Men hvad er lægemidler egentlig for en størrelse? Et korps af farmaceutstuderende – fremtidens lægemiddelseksperter - fortæller om, hvorfor lægemidler ser så forskellige ud (plastre, tabletter, miksturer), om hvordan man bruger lægemidler korrekt, og hvad man egentlig kan få ud af at læse en indlægsseddel. Der bliver også stillet skarpt på bivirkninger og forgiftninger samt opbevaring og bortskaffelse. Der sluttes af med et slag medicinbingo.

Vi bruger ofte lægemidler, når vi er syge. Men hvad er lægemidler egentlig for en størrelse? Et korps af farmaceutstuderende – fremtidens lægemiddelseksperter - fortæller om, hvorfor lægemidler ser så forskellige ud (plastre, tabletter, miksturer), om hvordan man bruger lægemidler korrekt, og hvad man egentlig kan få ud af at læse en indlægsseddel. Der bliver også stillet skarpt på bivirkninger og forgiftninger samt opbevaring og bortskaffelse. Der sluttes af med et slag medicinbingo, hvis det ønskes.

Vi bruger ofte lægemidler, når vi er syge. Men hvad er lægemidler egentlig for en størrelse? Et korps af farmaceutstuderende – fremtidens lægemiddelseksperter - fortæller om, hvorfor lægemidler ser så forskellige ud (plastre, tabletter, miksturer), om hvordan man bruger lægemidler korrekt, og hvad man egentlig kan få ud af at læse en indlægsseddel. Der bliver også stillet skarpt på bivirkninger og forgiftninger samt opbevaring og bortskaffelse. Der sluttes af med et slag medicinbingo.

Ernæring er afgørende for gennemførelsen af enhver form for fysisk aktivitet. Men hvad er “korrekt” ernæring? Det vil foredraget forsøge at besvare med udgangspunkt i fysisk aktivitet under ekstreme forhold på alt fra skiekspeditioner over Grønlands indlandsis og på Svalbard til bjergbestigning og deltagelse i forskellige former for ultra- og langdistanceløb. Ved at koble teori og praksis tæt sammen, får eleverne en bred viden, som de kan anvende i deres egen hverdag. Under foredraget får eleverne smagsprøver af rigtig ekspeditionsmad.

Citroner har stor betydning for vores hverdag, og der produceres 35 millioner om året på verdensplan. Hvis man lægger alle citronerne op på en række, svarer det til bredden af Australien. Men hvilken betydning har citronerne for dig og din hverdag? Citroner er ikke bare tilbehør til fiskefileten – de lever også et skjult liv i fx din the, cola og marmelade. I foredraget følger vi citronens liv fra den bliver plukket og presset i Sydamerika til dens mulige destinationer rundt omkring i verden. Hvordan er citronen lige endt i supermarkedet? Og hvad er der sket med alle dem, som ikke var pæne nok? Ville du fx købe en grøn og mærkeligt formet citron? Du bliver klogere på citronens oprindelse, og vi kommer rundt om både plantning, høst og forarbejdning af citronen. Du får også indblik i spændende produkter og anvendelser af citronen. Vi snuser også en smule til citronens kemi og biologi. Foredraget er krydret med billeder og gode historier – og der vil også være forskellige ting, som eleverne får lov at røre og pille ved.

Et lyn giver altid et lysglimt og et ordentligt brag, men det kan også have mere alvorlige følger. Hør, hvordan lyn dannes, og hvordan vi kan beskytte os selv og vores ting mod lyn? Foredraget afsluttes med et eksperiment, hvor vi afprøver udstyr til lynbeskyttelse i praksis.

Lær om de to typer evighedsmaskiner, som knytter sig til termodynamikkens to første hovedsætninger om hhv. energiens bevarelse og entropiens vækst. Foredraget krydres med demonstrationsforsøg. Entropibegrebet bruges til at vise, hvorfor livet ER muligt i energistrømmen mellem det varme sollys og det omgivende kolde verdensrum. Vi bruger i dag termodynamikkens love til at forstå, hvordan selve livets orden er mulig. Ækvivalente formuleringer af termodynamikkens anden hovedsætning gennemgås - og man får svaret på, hvorfor det er umuligt, at varme kan omdannes fuldstændigt til arbejde - lige som det er umuligt, at indre energi af sig selv strømmer fra koldt til varmt. Carnot-effektiviteten - den maksimale nyttevirkning for kraftværker og andre varmemaskiner - omtales som et praktisk resultat af jagten på det umulige. Måske kan termodynamikkens love endda lære os, hvilke grænser der gælder for informationsbehandling, den såkaldte informationsteori. Det sidste sætter grænser for varmeudvikling i computere.

Det meste af verden hærges af en fedmeepidemi, som har mange alvorlige følger for både livslængde, helbred, og livskvalitet i bred forstand, uanset at den nogle steder synes at holde en lille pause for tiden. Mange opfatter det som et enkelt problem - de fede har blot spist for meget og rørt sig for lidt, og problemet løses enkelt ved at spise mindre og røre sig mere. Selvom det selvfølgelig er rigtigt, at fedmen betyder, at der i en periode forud er indtaget flere kalorier, end der er brugt, så er der desværre mange grunde til at sagen langt fra er så enkel. Hverken fedmens opståen eller, hvorfor der opstår de mange følger er uafklaret. Den umiddelbare opfattelse må bortdømmes som en fordom, der ikke er til nogen hjælp, hverken i forståelsen af problemerne eller løsningen på dem.

Svæveflyvning er en sportsgren, der kræver, at piloten kan anvende forskellige former for naturvidenskabelig viden i praksis. Modsat et almindeligt fly med motor til at sørge for fremdrift og opdrift, kan et svævefly kun glide nedad i atmosfæren - medmindre piloten kan finde energi i form af opadgående luftstrømme, som flyet kan vinde højde i. Vi ser nærmere på termiske opvinde, skræntvind og atmosfæriske bølger over bjerge skal se eksempler på, hvordan man ud fra skyernes udseende kan forudsige vind og vejrforholdene.

Hvordan ser fremtidens transport ud, hvis vi dropper tanken om at have hver vores bil og tænker helt nyt og ud af boksen? At cykle er sejt, men måske ikke nok. Verden er fuld af smarte alternativer og visioner for et mere bæredygtigt og energieffektivt transportsystem. Man kan allerede hoppe ombord i en solcelledrevet shuttlebåd i Hamburg og se Adelaide fra verdens første soldrevne bybus. Oplæg med snapshops fra fremtidens transportsystem og præsentation af de største visoner for og dilemmaer ved at skabe fremtidens bæredygtige, effektive og og energieffektive transportsystem - lokalt som globalt.

Arkimedes var antikkens største matematiker. I foredraget vil jeg give eksempler på hans metoder og fortælle nogle af de spændende anekdoter om hans liv, hans krigsmaskiner og hans voldsomme død. Bliv klogere på de matematiske resultater og metoder, som stadigvæk optager matematikhistorikerne. Metoderne er forløbere for integralregningen.

Mange folk hører om Newtons tre love, og nogle lærer endda at regne på dem. Men det er som regel svært for os at omsætte teoretisk viden til praksis. Hvor rammer kræfterne dig? Hvordan ved du, at du er udsat for tyngdekraften? Hvorfor er kraften indadrettet i en cirkelbevægelse? Disse spørgsmål får deltagerne svaret på i dette interaktive foredrag. En måde at forstå fysik, er ved at bruge kroppen til at lave systemer, hvor deltagerne er de fysiske størrelser. På den måde kan man for eksempel opleve, hvordan lyd forplanter sig, hvad atomer og kvantespring er, og hvad der adskiller en varm gas fra en kold. Øvelserne er blevet anvendt i folkeskolen, i gymnasiet og på universitetet og kan indrettes til et vilkårligt niveau. Læringsteoretisk bygger øvelserne på, at det er muligt at koble vores fysiske væren i tid og rum til vores teoretiske forståelse af verden. Foredraget er interaktivt, så deltagerne kommer til at lave øvelser

Umiddelbart har vægtbesparelser for flyvemaskiner ikke meget til fælles med det at male mund, øjne og næse på en legomand. Og dog! Man kan nemlig bruge de samme optimeringsmetoder til at designe den bærende struktur i en flyving og en nanostruktureret farveeffekt på legoklodser. Foredraget præsenterer den computerbaserede designmetode, som kan bruges til at optimere materialefordeling inden for mange forskellige områder. Der vil blive brugt elementer af matematik, fysik, nanoteknologi, mekanik og super computing. Der vil endvidere blive brugt en app (TopOpt app) til at demonstrere og hjælpe de studerende til bedre at forstå de ellers ret komplicerede mekanismer, der danner grundlaget for optimeringsmetoden.

På IT-Universitetet i København har vi et ambitiøst mål: Vi vil gerne klare os uden strøm fra fossile kilder inden 2020, og vi vil gerne hjælpe andre med at gøre det samme. Vi fortæller om intelligent IT, solenergi, sensorer, netværk og om nye måder til analyse af energidata. Foredraget handler om, hvor langt vi er kommet i Danmark, om IT-Universitetets egen bygning såvel som bygninger i Afrika og Asien, hvor IT-Universitetet har samarbejdspartnere på området. Vi kommer rundt om både computere og programmering, men lige så meget om mennesker og deres adfærd, om kommunikation og kunst.

I en tid med fokus på global opvarmning og en samtidig øget efterspørgsel på fossilt brændstof, er alternative bæredygtige brændstofkilder vejen frem. I stedet for benzin kan biler i fremtiden komme til at køre på bioetanol. Udfordringen er at producere brændstoffet ud fra restprodukterne fra f.eks. fødevareproduktion. Dette kaldes 2. generations-bioetanol. Jeg fortæller om baggrunden for 2. generations-bioetanol og udfordringerne og fremtidsperspektiverne ved at satse på denne energiform. Jeg kommer ind på, hvad jeg selv arbejder med i mit speciale, og hvad der fascinerer mig ved faget.

I fremtiden er det muligt at skabe ultrakompakte, bøjelige og gennemsigtige lyskilder, som er yderst effektive og har lang levetid. Disse såkaldte organiske lysdioder (OLED) kan skabes af nanofibre. Nanofibre kan dannes fra organiske molekyler, som kemisk skræddersys alt efter ønske. En af fordelene ved organiske nanofibre er deres selvorganiserende evne, der gør konventionel fabrikation overflødig. I foredraget fortæller vi, hvordan vi ved NanoSYD-centret arbejder med nanofibre fremstillet af små organiske molekyler og deres potentielle anvendelser. Inden for de seneste år er det lykkdes at bruge forskellige nanofibre til ultrakompakt OLED-teknologi, hvor vi blandt andet har arbejdet med følgende problemstillinger: øget effektivitet og levetid samt realisering af en flerfarvet OLED.

Civilingeniørstuderende i Software Engineering på Syddansk Universitet fortæller og viser, hvordan de laver brugercentreret softwareudvikling og appletter til en tablet eller smartphone vha. et prototypeværktøj. De tager udgangspunkt i et konkret semesterprojekt og viser, hvordan man bruger softwareudviklingsmetoder, programmering og informationsteknologi til at udvikle software i fremtiden. De studerende fortæller også gerne om overgangen fra gymnasium til universitet, hvis det har interesse.

Gensplejsning i planter kan godt vække en række følelser i folk fra skepsis til ren afsky. Men hos mig vækker det kun begejstring for potentialet til at forbedre vores verden. Indtil nu har gensplejsning vist sig som et værktøj, der kan bruges i højtudviklede lande til at øge udbyttet af afgrøder, men har også stor betydning for de lande, der er mindre udviklede. Jeg bruger både Golden Rice og mit eget specialeprojekt som eksempler på, hvordan man kan bruge bioteknologi og gensplejsning til at løse enæringsproblematikker og fodre en voksende befolkning.

Mange geologiske fænomener er ufatteligt enorme og kan være svære at forstå, men de er også facinerende på samme tid. Foredraget forklarer geologi i børnehøjde ved hjælp af demonstrationer, hvor eleverne får mulighed for selv at erfare, hvad der sker, og hvordan det sker. De geologiske fænomener illustreres i det små - med velkendte og sjove ting, så børn kan forstå det store i det større.

Gluten findes blandt andet i hvede, og gluten hjælper med at gøre den æltede dej elastisk. Gluten har vist sig at spille en rolle i udviklingen af type 1-sukkersyge i en række forsøgsdyr, men man ved ikke hvorfor. Forskning antyder, at gluten er til stede i blodet. Derfor undersøgte jeg, hvilken effekt gluten havde på de celler, der laver insulin - et hormon sukkersygepatienter ikke selv kan lave. Jeg fandt en spændende effekt, der giver en mulig forklaring på, hvordan gluten kan bidrage til sukkersygeudvikling. Jeg fortæller om, hvordan man arbejder i et laboratorie, hvordan man arbejder videnskabeligt, og hvordan den viden, som vi får, en dag kan føre til, at vi bedre kan forstå sygdomme og helbrede dem.

Vand er grundlaget for alt liv på jorden. Tag med på en rejse gennem tid og rum, hvor vi taler om vandets og livets oprindelse, og hvor vi besøger fantastiske grundvandsdyr - dyr som også kan findes i Danmark. Alene i Europa findes der mere end 6.000 forskellige arter, der lever i evigt mørke i grundvandsmagasinerne. Vi skal også tale om de seneste nyheder inden for drikke- og grundvand i Danmark. Foredraget er i forskellige sværhedsgrader, og eleverne inddrages under hele forløbet.

Stigende forekomst af antibiotika-resistente bakterier er et stort globalt problem, som vi kunne frygte er uløseligt. Er det på tide, at vi finder en løsning? I løbet af de seneste 20 år er der kommet fokus på nogle interessante molekyler med stort potentiale som nye antibiotika. Det drejer sig om små bakteriedræbende proteiner - såkaldte antimikrobielle peptider. Foredraget handler om resistens, og vi kigger nærmere på, hvad antimikrobielle peptider egentlig er, og hvorfor de er så interessante i forskningen. Foredragsholderen fortæller desuden om sit eget arbejde med at syntetisere et bestemt antimikrobielt peptid i laboratoriet. Foredraget skal give eleverne en tro på, at det kan blive en del af deres fremtid at bekæmpe antibiotika-resistente bakterier med nye spændende lægemidler.

De specielle bakterier, der lever i vulkanske varme kilder, er mystiske og spændende væsner. Hvordan overlever de ved temperaturer mellem 70 og 100 grader og en pH-værdi mellem 2 og 4? En vigtig faktor i deres overlevelse er, at de formår at stabilisere deres proteiner, så de ikke mister deres funktion, når temperaturen er høj eller pH-værdien lav. Foredraget giver en introduktion til svovlbakterier og deres overlevelsesmekanismer med fokus på deres proteiner. Jeg kommer ind på, hvad proteiner er, og hvilke mekanismer der er med til at stabilisere dem, samt hvilke metoder man bruger i arbejdet med proteiner.

I'll tell you about my research digging into the history of Earth and the evolution of life, which is fun, exciting and a great privilege. At the same time, it is striking that all my collaborators are all male and that there are few female professors at all, anywhere, in the field. We'll discuss why that is so and if the future can look any different.

Tusindvis af skibe passerer vores farvande hvert år, og der er mange blinde passagerer med. De store havstrømme leder ofte dyr og ting på afveje, og før vi ved af det, er der en hvalros, der hygger sig i den danske sol. Det samme gælder for mange af de ting, vi finder ved stranden. Limfjorden har gennem tiderne fungeret som sikker havn, genvej for sejlende og et nyt levested for fremmede arter. Vi tager lidt af Limfjordens strand med ind i klasseværelset, hvor vi vil tage et kig på nogle af de fantastiske historier, der er lige under vores fødder.

Grønland har i århundreder fået eventyrere og opdagelsesrejsende til at drage nordpå. De fleste har haft det mål at undersøge, hvad der skjuler sig bag havisen og den mægtige indlandsis. I oplægget vil der blive fortalt om nogle af de mange og ofte farefulde grønlandsekspeditioner, der er foretaget i tidernes løb - og der vil blive berettet om igangværende klimaforandringer i Arktis.

Flagermus orienterer sig i mørke ved hjælp af ekkolodning, og mange dyr kan sanse jordens magnetfelt. Ud over de sanser, som mennesker er udstyret med, findes der adskillige andre sanser hos forskellige dyr. Desuden er dyrs sanser ofte forskellige fra vore, selv om de kaldes det samme. Også vore og dyrenes hjerner er forskellige. Derfor oplever mange dyr verden meget anderledes end vi gør.

Newton og Leibniz nævnes ofte som opfinderne af differential- og integralregningen (ca. 1670). Men grunden til at de kunne skue så langt var, at de stod på skuldrene af forgængere fra antikken og især fra begyndelsen af 1600-tallet. Efter Newton og Leibniz blev deres idéer videreudviklet til den disciplin, vi i dag lærer om i gymnasiet.

Alfred Wegeners hypotese om, at Jordens kontinenter engang har hængt sammen, men så er drevet fra hinanden, blev endegyldig bekræftet i 1960´erne, men tilbage stod spørgsmålet om, hvilke enorme kræfter der kan have sat disse kontinentbevægelser igang. Ved systematisk brug af kendt viden og almindelig naturvidenskabelig arbejdsmetode opstillede danskeren N. Hostrup-Pedersen den forklaring, at en kosmisk katastrofe har knust en ikke længere eksisterende planet mellem Jupiter og Mars og derved skabt Asteroiderne og Månen, men desuden bragt Jorden ud af balance, skabt stillehavet og forårsaget kontinentbevægelserne som stadig pågår.

Overvægt har spredt sig som en epidemi. Det startede i USA, men har spredt sig i hele den vestlige verden. Det er et problem, fordi det ikke er sjovt at veje for meget, men også fordi overvægt giver øget risiko for en masse følgesygdomme. Årsagerne til overvægt er mange. Kost og motion er vigtige faktorer, men genetiske faktorer spiller også en rolle. Foredragsholderen forsker i netop de genetiske faktorer ved at se nærmere på en masse tykke og tynde grise. Ved at se på dem kan vi forstå, hvorfor nogen har det sværere med vægten end andre. Noget af svaret ligger i generne.

Foredraget handler om SDU’s deltagelse i den internationale konkurrence iGEM, hvor det gælder om genetisk modificering af en selvvalgt organisme - og her sætter kun fantasien grænser. iGEM står for international Genetically Engineered Machine, hvor der konkurreres i genetisk modificering inden for feltet syntetisk biologi. Syntetisk biologi involverer konstruktion og design af biologiske dele og systemer. I iGEM simplificeres denne proces ved brugen af en slags genetiske legoklodser - såkaldte biobricks. I foredraget kan du blive klogere på, hvad dette års hold fra SDU skal deltage med i konkurrencen.

Naturen er fuld af historier om små dyr, der bliver ædt af større dyr. Men denne historie handler om de små, der vil æde de store. Dyr med rygrad (hvirveldyr) er som regel store og har et langt liv, men verden er også fuld af mindre væsner, der har specialiseret sig i at angribe de store. Hvis vi mennesker ikke havde vores immunforsvar, overlevede vi ikke længe. Dette er historien om den krig, der kæmpes inde i kroppen på os hvirveldyr - nemlig mellem vores immunceller og sygdomsorganismerne. Hvordan begyndte det hele? Og fortsætter kampen, så længe der er liv på jorden?

Ingefærfamilien findes i de fleste tropiske skove. Alle kender ingefærrod, gurkemeje og kardemomme. Men der er 2000 andre arter, hvoraf mange anvendes som grøntsager, krydderier, medicin eller pryd. Blomsterne holder sig kun friske i få timer og er derfor en udfordring. Nogle arter har op til 10 meter lange bladskud og er derfor vanskelige at samle. Botaniker Axel Dalberg Poulsen deltog på Galathea 3 og vil fortælle om sit arbejde i tropiske skove og botaniske haver, og hvad dette kan bruges til. Axel vil medbringe sin seneste bog, hvor han har beskrevet 36 nye ingefær fra den indonesiske ø Sulawesi.

Få svar på, om det er muligt at kontrollere internettet, og vær med til at diskutere, om man overhovedet skal prøve på det? Nøgleordene i dette foredrag er privatliv, ytringsfrihed, kontrol og overvågning på internettet. Internettet har ført til voldsomme forandringer i samfundet. Det har ændret den måde, vi kommunikerer på, og det har ændret økonomien. Internettet har givet almindelige mennesker nye muligheder for at udfolde sig. Alt dette har fået magthavere over hele verden, også i Danmark, til at forsøge at regulere og kontrollere internettet. Vi ser på samspillet mellem teknologi, lovgivning, demokrati og frihedsrettigheder og sætter det i sammenhæng med terrorbekæmpelse og privatliv, piratkopiering og ytringsfrihed. Vi diskuterer central kontrol og græsrodsaktivitet.

Hvis vi skal redde de vilde dyr, skal vi så frede eller skal vi æde? Det er det overordnede tema i dette foredrag. Gennem en række eksempler kommer vi rundt i verden og ser på, hvordan beskyttelsen af de vilde dyr gribes an. Vi kigger også på forskellen mellem kontrolleret jagt og krybskytteri. Der vil undervejs blive plads til debat og dialog med eleverne.

Moderne bioteknologi giver os mulighed for at erstatte forurenende kemikalier og industriprocesser med rene biologiske processer. Nøglen er enzymer, som er naturens egne byggemaskiner. I dag bliver enzymer brugt i stedet for kemikalier i vaskemidler, til fremstilling af fødevarer og i produktion af bioethanol - for blot at nævne nogle få anvendelser. Men døren er kun åbnet på klem til en verden, hvor enzymer vil revolutionere vores måde at gøre tingene på. Inden for de seneste få år er der udviklet metoder som 2. generations-sekventering, der gør det muligt at matche de rigtige enzymer med de rigtige opgaver.

Danmark sigter mod at blive fri for fossile brændstoffer senest i år 2050. Dette ambitiøse mål kan kun nås gennem massive investeringer i alternative og vedvarende energikilder såsom sol-, vind- og bølgeenergi. Vi skal se på bølgeenergiens vej fra afprøvning til praksis. Hvordan kobles bølgeenergiens teknologier til eksisterende energi-infrastrukturer? Hvordan kan den positivt påvirke lokalsamfund, og hvordan kan lokalsamfund påvirke udbredelsen af energiformen? Konkret vil vi dykke ned i studier af lokalsamfund på Danmarks vestkyst, hvor dansk-udviklede teknologier bliver afprøvet, og vi vil se på Europas største testcenter for bølgeenergi, som ligger i Orkney ved Skotland. Disse to regioner er blevet sat i forbindelse med hinanden gennem etableringen af en online samarbejds- og kommunikationsplatform, som også kan tilgås af andre relevante interessenter som politikere og udviklere.

Verdens befolkning har for nyligt rundet de 6 milliarder. 15000 børn dør dagligt på grund af underernæring og relaterede sygdomme. Kan vi i det hele taget brødføde flere mennesker, eller skal vi dyrke ris på Månen? Foredraget vil fokusere på de økonomiske, politiske og biologiske forhold som berører den globale fødevareproduktion.

Prøver fra så forskellige miljøer som de dybeste polarhave, tarmindhold i dyr og mennesker og insekters dækskjold kan give os ny viden om bakteriernes forunderlige verden, og måske kan vi gøre opfindelser, som gør verden grønnere. Kombinationen af den nyeste teknologi inden for laboratorieanalyser og supercomputere har gjort det muligt at undersøge komplekse bakteriesamfund ud fra kortlægningen af den samlede mængde dna - noget som var teknologisk umuligt for bare 10 år siden. Dette område betegnes nu metagenomics og trækker på erfaring fra mikrobiologi, bioinformatik og molekylærbiologi. Foredraget vil handle om de forskellige nicher, hvorfra man indsamler prøver, hvor store mængder data og computere der kræves samt hvilke bioteknologiske resultater man indtil nu har opnået.

Foredraget handler om, hvilken betydning kemisk viden har, når kendte antibiotika ikke længere har effekt mod de infektioner, de skal virke imod. Der vil nemlig altid være en flaskehals, hvor der ikke længere findes nogen erstatning for antibiotika, som ikke har effekt. Ved hjælp af kemiske værktøjer kan man med nogle enkelte principper øge virkningen af kendte - ikke længere virkende - antibiotika markant uden at lave ændringer i selve strukturen. Dette gøres ved at indtænke multivalente systemer som en mulighed for at forøge effekten.

Lægemidler skal helst virke helt præcist og uden bivirkninger. Kroppen skal let kunne optage dem, og der skal tages hensyn til resistensudvikling og stigende krav til renhed og miljøhensyn. Målrettede lægemidler med kompliceret struktur, der som missiler kan styres til det syge område og så aktiveres, er på tegnebrættet. Ønsket om at udvikle lægemidler, der kan erstatte kirurgi, kræver dygtige og kreative kemikere. Netop nu gennemgår kemien en forrygende udvikling, hvor nye metoder skabes, og eksotiske grundstoffer og katalysatorer anvendes til at gennemføre reaktioner, der hidtil ansås for umulige. Udviklingen åbner både perspektiver og udfordringer for lægemiddelkemikeren.

Studerende præsenterer deres projekt, hvor de har brygget øl med forskellig smag og alkoholprocent. Det vises, hvordan den teoretiske viden omkring ølbrygning anvendes i praksis. Foredraget vil komme ind på følgende emner: - Substratforbrug og tilsætning - Metabolismen og dens produkter - Analytisk Kemi - HPLC brugt til sukkerstofbestemmelse - Cellekoncentration via. celletælling - Vækstfaser for gærcellen - Smags- og aromastoffer - Alkoholproduktion og sukkertilsætning (fejlvurdering) - Separationsproces - fjernelse af gærceller fra den færdige øl i industrien - Bioreaktor pga. laboratorieskala Civilingeniørstuderende i Kemi- og Bioteknologi på Syddansk Universitet

Alle taler om klimaet og klimaforandringer, men hvor har vi vores viden fra? Hvordan bliver man klog på klimaet? Hvad kan man få svar på med en klimamodel - og hvad kan man ikke? Få et indblik i brugen af den naturvidenskabelige metode og opbygningen af en klimamodel. Jordens vejr og klima er resultatet af mødet mellem orden og kaos. Basale fysiske principper og naturlove sætter den overordnede ramme, men tilfældigheder og kaos afgør detaljerne. Fine balancer holder klodens klima konstant, men hvad sker der, hvis balancen brydes - og hvad skal der til, for at det sker?

Meget tyder på, at vores klima er ved at ændre sig. Det bliver varmere. Gletscherfronterne går viger, polarisen svinder ind, og vi ser flere og flere tilfælde af ekstremt vejr. Men hvad er det, der sker? Hvorfor sker det? Skyldes det menneskelig aktivitet, eller måske kosmiske forhold? Hvilke konsekvenser får det for os, og hvordan skal vi forholde os til det? Vi står i et dilemma. På den ene side har vi ikke sikker viden om problemet, men på den anden side er vi nødt til at handle alligevel. Er klimamodellerne pålidelige? Er vores klimapolitik fornuftig? Og har FNs klimakonferencer i København i 2009 gjort os klogere?

Klimaet har altid ændret sig, men i dag er der grund til bekymring, fordi mennesket for alvor er begyndt at påvirke klimaet. I dette foredrag ser vi nogle eksempler på, at klimaet i fortiden har været dels varmere og dels koldere end i dag. Derefter ser vi på klimaudviklingen gennem de senere årtier, hvor opvarmningen har ført til, at både havis og gletscheris er smeltet alarmerende hurtigt. Endelig ser vi på, hvad klimamodeller siger om fremtidens klima. De globale klimaændringer, og den uafvendelige voldsomme vækst i jordens befolkning vil næsten uundgåeligt føre til knaphed på fødevarer og andre ressourcer.

Hør om den teknologiske udvikling, som kornmølleriet har gennemgået - fra håndkværne til moderne valsemølleri. Industrialiseringen af kornmølleriet, som skete i løbet af 1800-tallet, er sket sideløbende med, at de mange gamle kornmøller drevet ved vand- eller vindkraft har fortsat deres virksomhed. Hvad er forklaringen på, at de fortsatte så længe, når nye mere effektive former for mølleri var udviklet? Foredraget handler også om, hvad de tekniske og samfundsmæssige forandringer har betydet for mølleriets udvikling og produktion. Foredraget inddrager fynske kornmøller i foredragsstedets nærhed.

Vi kender alle nogen, der har fået kræft og ofte også nogen, der er døde af det. For 15 år siden troede vi, at hvis bare vi vidste, hvordan kræft opstod, så kunne vi behandle det. I dag ved vi utrolig meget om, hvad kræft er. Men bortset fra få succeshistorier er kræft stadig meget svær at behandle. Jeg vil tale lidt om, hvad kræft er, hvordan det opstår, miljøfaktorer, hvorfor det er så svært at behandle, hvad der er lykkedes, og lidt om hvad man prøver at gøre i fremtiden.

Biologien studerer levende organismer, men hvad betyder det at være levende? Foredraget omhandler, hvordan forskere i laboratoriet og med computermodeller arbejder på at designe fysisk-kemiske systemer, der udviser simple livlignende egenskaber, såsom evnen til at dele sig selv.

Fra molekyler og atomer bevæger vi os dybt ind i en mystisk verden af kvarker, gluoner, higgs-partikler, supersymmetri og mørkt stof. Samtidig bevæger vi os tilbage i tid til de første brøkdele af et sekund efter Big Bang, hvor hele verden kunne rummes i en fodbold. Large Hadron Collider, LHC, er kaldt verdens største fysikforsøg. Dette kæmpemikroskop er bygget i en 27 km lang tunnel nær Geneve, og verdens fysikere forventer at få et gennembrud i forståelsen af alt stofs sammensætning, og hvordan universet så ud lige efter Big Bang. Undervejs er der udviklet en masse ny teknologi, som finder vej til vores dagligdag.

Koen tygger drøv og bøvser mange hunderede liter metan i døgnet. Udledning af drivhusgasser påvirker vores miljø. Landbruget, og særligt koen, er en bidragsyder til denne udledning. Foredraget handler som udgangspunkt om, hvordan man kan identificere køer, som har højt/lavt genetisk potentiale for at producere metan. Foredraget kan dog tilpasses målgruppen og kan også handle om, hvordan mikrober i vommens væske kan identificeres gennem sekventering.

Laseren indgår i dag overalt i vores dagligdag. Hurtige indkøb med scannere, brug af internettet, afspilning af DVD'er, brug af avancerede våben og grænseoverskridende fysikeksperimenter er blevet mulige med den fantastiske udvikling af laseren. Da den første laser virkede i 1960 blev den opfattet som et betydningsløst, rent fysikeksperiment uden praktisk sigte. I foredraget bliver den overraskende udvikling beskrevet med illustrative eksempler.

Er vi alene i universet, eller er der liv på andre kloder? Dette spørgsmål har været udgangspunkt for mange spekulationer gennem tiderne. Nu er det udgangspunktet for forskningen i astrobiologi. Er vores gængse opfattelse af livet på jorden noget, der kræver specielle forhold for at trives korrekt? Eller er livet langt mere robust, end vi tidligere har forestillet os? Foredraget ser nærmere på, hvad astrobiologi går ud på, hvilke resultater der er opnået, og hvilke nye forskningsprojekter der er i gang.

Civilingeniørstuderende i Fysik og Teknologi på Syddansk Universitet gør gymnasieelever klogere på longitudinale bølger. Hvordan udbredes bølger i en stang, og hvordan bruger man bølgeligningen til at finde stangens harmoniske vibrationer? Lær hvordan man beregner vibrationerne, og få derefter en demonstration af vibrationerne i stangen. Vi undersøger, om de beregnede vibrationer stemmer overens med de faktiske vibrationer. Herefter perspektiverer vi forsøget til andre forsøg og projekter om longitudinale bølger, som de studerende har deltaget i – hør fx om vibrationer i bygninger. Emnerne kan tilpasses, hvis der er særlige ønsker i gymnasieklassen. De studerende fortæller også gerne om overgangen fra gymnasium til universitet, hvis det har interesse.

Der gives en introduktion til raketbygning og raketvidenskab og oplægget kan indeholde de elementer inden for fysik, kemi, elektronik og ingeniørvidenskab som passer eleverne bedst. Eleverne får selv lov til at flyve raketter drevet af lufttryk og skal gennem forsøg karakterisere raketternes flyveevne. Fokus er på raketternes fysik men også generelle naturvidenskabelige udfordringer, nemlig systematik, reproducerbarhed og minimering af usikkerhed. Ud fra de opnåede resultater opstilles en model for flyvningen og vi slutter af med en konkurrence i præcisionsflyvning med raketter! 10-30 elever, matematik A og minimum fysik B er nødvendigt

Foredraget handler om, hvor vigtig vor mad er for, at vi får energi til livet, vor indlæring og immunforsvar. Hvordan vi fysisk og mentalt forholder os, mens vi spiser. Vi kigger på valg af forskellige typer fødevarer, ser, rører og smager.

Malaria medfører årligt over 200 millioner sygdomstilfælde og 650.000 dødsfald - primært hos børn. Der er derfor et stort behov for at udvikle en vaccine, men det er lettere sagt end gjort. Malariaparasitten anvender nemlig nogle særlige “proteinkroge”, som fungerer som regulære våben, i kampen for at undvige immunforsvarets forsøg på at bekæmpe sygdommen. For at forstå hvilke udfordringer det giver for vaccineudviklingen, vil foredraget give en introduktion til immunforsvaret og forklare hvordan malariaparasitten bruger proteinkrogene til at undvige immunforsvaret. Til slut fortælles der om, hvordan forskeren bruger viden om proteinkrogene i forsøget på at finde en vaccine mod malaria.

Hvordan kan matematiske metoder bruges til at studere sygdomme? Det handler om tænke ud af boksen. Hør historien om, hvordan matematikere hjælper læger med at forbedre patienters liv, ved at studere en bestemt bakterie i lungerne hos patienter med cytisk fibrose. Foredraget kan vinkles på mange forskellige måder, fx med fokus på alt fra matematik, genetiske sygdomme, evolution, bakterier og infektioner, til hvordan man udnytter sine muligheder inden for ens felt bedst.

Opdagelsen af den ikke-euklidiske geometri i 1800-tallet ledte til en revolution i opfattelsen af matematikkens natur og af synet på rummet. Vi ser på den ikke-euklidiske geometris udvikling, og hvordan denne udvikling medførte en opfattelse af den rene matematik som en ren menneskelig kreation og af det fysiske rum, som et rent empirisk anliggende.

Igennem årtusinder har matematikken udviklet sig som et effektivt middel til at beskrive og begribe vores omverden. Ved at konstruere matematiske modeller har mennesket opnået en indsigt, som ikke alene omfatter anskuelige forhold i dagligdagen af stor praktisk betydning, men som også kan afsløre skjulte sammenhænge, som vi ikke kan begribe med vores fem sanser. I takt med udviklingen af naturvidenskabernes evne til at studere forhold på nanoskala bliver matematikken helt afgørende for forståelsen af disse fænomener - og dermed kan matematikken næsten fremtræde som en sjette sans. I foredraget ser vi på forhold i vores omverden, som strider imod intuitionen og kun kan begribes ved matematikkens hjælp.

Gennem et foredrag og et lille forsøg introduceres publikum for antifryseproteiner. Der gives et kort historisk indblik i selve opdagelsen for godt 40 år siden, og nogle af de interessante aspekter af den moderne forskning præsenteres. Vi starter med at gennemgå problemerne ved at overleve i et koldt miljø, og bagefter får publikum lov til at lege med noget underafkølet vand. Dette lille forsøg er godt til at illustrere nogle af de problemer, som dyr og planter løber ind i, når de skal overleve i fx iskoldt vand.

Hjernen er et fantastisk organ, som styrer og regulerer alle funktioner i kroppen. Ved hjælp af hjernens forunderlige egenskaber kan vi udføre dagligdagens opgaver såsom skolearbejde og sport. Når sygdomme rammer hjernen, så mistes en eller flere evner, hvilket medfører smerte og påvirket livskvalitet. I mange år har videnskaben forsøgt at finde den rigtige medicin til at behandle disse sygdomme, men denne søgen er ofte blevet bremset, fordi hjernen ikke kan optage medicinen. Vi må derfor tænke kreativt i fremtidens forskning og måske lade os inspirere af virkelighedens verden for at løse dette store problem. Hvis vi ønsker at sende medicin til hjernen, kan vi så ikke bare lade os inspirere af Post Danmark? Foredraget kommer til at handle om hjernens funktioner, og hvilke sygdomme den kan rammes af. Derudover vil det spændende ved at forske også blive beskrevet. Til sidst introducerer jeg mit eget projekt, som handler om brugen af små molekyler kaldet microRNA til behandling af cancer i hjernen.

Evolutionsteorien fortæller os om, hvordan levende skabningers kamp for at få afkom, fører til udvælgelse af de bedst egnede - og dermed til evolution. Men teorien giver ikke nogen forklaring på, hvad der motiverer det enkelte individ til at slide så hårdt for sine børn. Normalt tager vi denne opførsel for givet, men hvorfor er det egentligt sådan? Foredraget handler om det biologiske princip bag denne uselviske opførsel, og hvorfor den giver mening. Biologien følger termodynamikkens anden lov, populært kaldet loven om kaos. Alle levende væsener har en indre trang til at lave mere uorden i verden. Meningen med livet er kaos.

Foredraget gør eleverne opmærksomme på bakterierne og svampenes forunderlige verden - en mikroskopisk verden, som vi sjældent tænker over, men som har stor betydning for os mennesker og vores liv. Med lærerens hjælp vil foredraget blive tilrettelagt efter elevernes niveau, og vil derfor variere meget, alt efter klassetrin og tidligere projekter.

Mange patienter bliver udsat for usikre diagnostiske undersøgelser. Raske mennesker skades af ubehagelige undersøgelser og unødvendige behandlinger. Syge mennesker dør, fordi behandlingen kommer for sent. Det er også et problem, at mange undersøgelser er så dyre, at de ikke bliver brugt. Diagnostiske metoder skal gerne være harmløse, billige og kunne skille syge fra raske. Kroppens celler laver nogle bittesmå RNA-molekyler kaldet mikroRNA. En syg celle laver andre mikroRNA end en rask celle. Moderne teknologi gør det muligt at måle mikroRNA i blodprøver. Måling af mikroRNA opfylder kravene til en god diagnostisk undersøgelse. Dette kan blive en revolution indenfor diagnostik.

MicroRNA blev først påvist i mennesker i år 2000, og de er endnu ikke taget med i de gængse biologibøger. MicroRNA har vist sig at have en stor betydning for kroppens udvikling og helbred, fordi de har evnen til at regulere kroppens øvrige gener. Ud over denne funktion har ny forskning vist, at microRNA har en afgørende betydning i forbindelse med kræft. Kræft er, modsat microRNA, en velkendt størrelse, som praktisk talt alle kender noget til. Det har vist sig, at der både findes typer af microRNA, som kan forårsage kræft, og typer af microRNA som kan helbrede kræft - hvordan kan det hænge sammen? Jeg forsøger at give svaret ved at introducere genetiske nøglebegreber, cellebiologi, kræftsygdomslære og helt ny forskning om microRNAs indflydelse på kræft. Jeg fortæller også om min egen forskning i forskellige typer af microRNA og deres hæmmende virkning på den aggressive hjernekræfttype glioblastoma.

Biler, huse, skibe, mobiltelefoner og fjernsyn vokser ikke på træerne! Alle de råstoffer, der ikke kan dyrkes, bliver vi altså nødt til at grave op af jorden. Derfor er der brug for hele tiden at finde nye råstofforekomster, at få dem op af jorden og forarbejde dem til noget, som vi kan bruge. Sådan har det altid været. Men vi bliver flere og flere mennesker, og forbruget stiger. Jeg vil forklare sammenhæng og processer med eksempler fra vores dagligdag og komme ind på diskussionen om, hvorvidt råstofferne er ved at slippe op.

Gennem genetisk modificering af mos vil vi omdanne mos til en kemisk fabrik, der producerer nye og lovende lægemidler. Mos kan dyrkes i store mængder i tanke, og derfor er det oplagt at bruge planten som en bioreaktor til denne form for produktion. Vores projekt er i øjeblikket fokuseret på produktion af naturstoffet thapsigargin i mos. Thapsigargin har vist sig som et potent lægemiddel mod prostatakræft. Når lægemidlet kommer på markedet, vil den vilde bestand være udrydningstruet grundet det store behov for lægemidler mod netop prostatakræft.

Kan du smage forskel på vand fra hanen og vand fra flasken? Og hvor meget koster et glas postevand egentlig? I Danmark tager vi rent drikkevand for givet. Men kan vi nu stole på, at vores drikkevand bliver ved med at være rent? Og er der nok af det? Og hvordan ser det ud i andre lande? Foredraget ser bl.a. nærmere på den danske geologi, jordlagenes betydning for drikkevandets kvalitet, begreber som “virtual water” og “Water footprints” og grundvandets betydning for den våde natur. Hør hvordan det hydrologiske kredsløb virker, og hvilken betydning klimaændringerne har for vores vand.

Tør I røre en haj eller smage på tang? Få "hands on" oplevelser fra de danske have og kyster helt ind i klasselokalet. Redigeret beskrivelse: Mærk Havet og slip sanserne løs! Her må man både røre, smage og bide. Vi henter havet ind til jer og åbner op for et interaktivt univers for alle sanserne, med alt hvad de danske kyster og have har at tilbyde. Foredraget giver også rig mulighed for at udforske det danske maritime undervandsliv og udfordre dens mangfoldighed - Tør du røre en haj? Tør du smage på tang? Eller hvad med at sige goddag til en hummer? Kort sagt tag med på opdagelse i havets mangfoldighed og bliv fortryllet af livet under overfladen.

Smaller and faster are some of the properties sought for electronic devices. To reach these goals, much research focuses on miniature components, which can for example consist of one-dimensional nanostructures or nanofibres. The diameter of such nanofibres can be as small as 50 nanometers - which is a thousand times smaller than the diameter of a human hair. At the NanoSYD Centre we investigate electronic properties of hybrid devices composed of organic (carbon based) and inorganic (non-carbon based) nanofibres using an advanced scanning laser microscope. Those studies will contribute to the development of devices like solar cells, sensors and displays for mobiles and tablets.

Ordet nano betyder dværg. Nanoshow vil forsøge at forklare og illustrere, hvor lille skala nanoscience arbejder på - og fortælle om de anderledes kræfter, der er på spil i denne lille verden. Nanoshow gennemgår forskellige relevante temaer, såsom nanoskalaen, hvordan man ser på nanoskalaen, katalyse, selvsamling af molekyler og meget, meget mere. Showet er en blanding af interaktion, powerpoint og små eksperimenter.

Det kan være vanskeligt at identificere skadelige bakterier i flydende fødevarer - men ikke hvis vi får en hjælpende hånd fra nanoteknologien. Hør om arbejdet med at designe og udvikle små plastik-chips (lab-on-a-chip), som kan bruges i industrien til identificering af skadelige bakterier. Kombineret med en kraftig laser og ved hjælp af snedig biologi og kemi kan disse chips bruges til at identificere og tælle farlige bakterier i mikroskopiske væskeprøver. Ved at kombinere flere chips i et netværk kan måleteknikken udvides med forskellige forbehandlings-skridt eller kemiske analyser.

Al elektronik, som findes i moderne apparater og lasere, er baseret på fysikeren Niels Bohrs epokegørende opdagelser. I 1913 udviklede Niels Bohr en genial og kontroversiel kvantemodel af brintatomet. Niels Bohr levede i de år, hvor atomets byggesten, elektroner, protoner og neutroner, blev eksperimentelt påvist, og hvor teorier om lysets kvante-natur blev udviklet af Max Planck og Albert Einstein. Foredraget handler både om Niels Bohrs liv og de opdagelser, der var forudsætninger for Bohrs atommodel. Foredraget, der ledsages af power point, vil også behandle følgende spørgsmål: • Havde Niels Bohr noget med atombomben at gøre? • Hvad var Niels Bohrs verdenssyn?

Vores hjerne spiller en afgørende rolle for os. Den gør det muligt at tænke, sanse og bevæge sig. Og når den ikke virker, så bliver vi syge som ved demens, blindhed og lammelse. Jeg vil forklare, hvordan forskningen forsøger at forstå hjernens sprog. Meget har vi allerede fundet ud af, og der er mange ting, som vi allerede kan forklare. Jeg vil fortælle om min forskning, for jeg undersøger en ny del af hjernens sprog, der i mange år er blevet overset, og som er i gang med at ændre hele vores tidligere forståelse af hjernen.

Overvægt og relaterede sygdomme som diabetes bliver mere og mere udbredt verden over. Jeg vil kort introducere disse emner og fortælle om min egen forskning inden for brunt og hvidt fedtvæv. Hør hvordan brunt fedtvæv potentielt kan benyttes i behandling af overvægt.

Hvorfor nu bruge tid og penge på at give grise Alzheimers sygdom? Er det ikke nok, at sygdommen er den hyppigste årsag til invaliderende demens i Danmark? Jo, men forskning i sygdommens forløb og afprøvning af ny medicin kræver dyremodeller - altså forsøgsdyr med en sygdom, der efterligner den menneskelige. Grisen er i denne henseende ideel til forskning i hjernesygdomme, fordi grisehjernen både i anatomi og genetik ligner menneskets.

Foredraget handler om hjernens elektriske signalering. I den første del forklares aktionspotentialet og signalering mellem neuroner. Dette er baggrunden for den næste del, som handler om min forskning. Jeg viser, hvordan man måler på enkelte levende neuroner fra skiver af en musehjerne. Jeg forklarer om teknikken til at undersøge, hvordan signalstoffet serotonin påvirker neuroners signalering. Jeg kommer også ind på relevante sygdomme som depression, epilepsi og angst.

Kun meget få vil betegne opdagelsen af stoffet kinin som en af 1800-tallets største opfindelser. Men opdagelsen gjorde det faktisk muligt at kolonisere Afrika. Vi kan også takke kemien for udviklingen af antibiotika (fx penicillin), som lige siden opdagelsen har haft stor betydning for bekæmpelse af infektionssygdomme, f.eks. lungebetændelse, der tidligere kunne være en dødelig sygdom. Og vidste du, at Haber-Bosch-reaktionen har medført, at Jorden kan brødføde mere end 4 milliarder mennesker. Dette foredrag giver dig indblik i, hvilke stoffer og kemiske reaktioner, der har ændret verden.

Under havets overflade gemmer der sig masser af usynligt og mikroskopisk liv, som udfoldes i en ukendt og anderledes verden: vandet forekommer så tykt som sirup, og organismerne sanser deres omverden og kommunikerer med hinanden ved hjælp af kemiske og hydrodynamiske signaler. Dette usynlige liv spiller en afgørende rolle for klodens kulstofregnskab og for det globale klima, og det er grundlaget for det liv vi kan se - og spise. Jeg vil med videoklip synliggøre denne usynlige verden og vise, hvordan kampen for mad, overlevelse og sex materialiserer sig her.

Der kan gå langt imellem, at vi ser odderen, da den er sky og mest aktiv om natten. De søger gerne væk fra områder, hvor mennesker færdes. Det er en skam, da det er et meget fascinerende rovdyr, der har dets helt egen unikke historie! Odderen er endda en af Danmarks største landrovdyr. Vi vil kigge lidt nærmere på odderens liv, adfærd, udbredelse og ikke mindst på menneskets og odderens fælles historie. I den sidste del af foredraget vil vi kigge på Limfjordens andre større rovdyr som sælen og marsvinet. Det bliver et foredrag med bid i.

Proteser anvendes i stadigt stigende omfang i det danske sundhedsvæsen. I dag udgør ledproteser den største udgift i det danske Sundhedsvæsen, hvilket kan oversættes til omkostninger på over 1 mia. kr. per år for samfundet og over 100.000 sengedage per år for patienterne. Desværre oplever en del af patienterne udtalte gener efter proteseoperationerne. Smerterne kan blandt andet skyldes, at protesen ikke sidder korrekt, nervesmerter fra indgrebet, eller at der er opstået en infektion med mikroorganismer. Foredraget præsenterer anvendte molekylærbiologiske metoder for at opnå forbedret diagnostik på patienter med ledproteser, og udvalgte resultater vises.

Alzheimers er en slem sygdom, hvor kroppen af uvisse årsager begynder at nedbryde hjernen. Mit projekt går ud på at lave en sensor, der kan måle, om patienten er ved at udvikle Alzheimers, så man derved kan forsøge at bremse sygdommens udvikling. Det gøres ved at lave et mikro-laboratorium (eng: lab-on-a-chip) i plastik, hvor man hurtigt og nemt kan analysere en blodprøve fra patienten. Jeg fortæller først om selve konceptet, og hvilke fordele det har i forhold til konventionelle metoder. Det er nemlig et område, der forskes intenst i her på DTU Nanotech, og det har meget lovende perspektiver for mere præcis og hurtigere måling af molekyler. Udover mit projekt fortæller jeg også om, hvorfor jeg valgte at gå på universitetet, og hvordan det er at læse på DTU.

I Danmark bruger vi udelukkende grundvand til at fremstille drikkevand. Derfor er det helt afgørende at holde øje med kvaliteten - både af hensyn til vores sundhed og miljøet. Vandværkerne har pligt til at analysere både grundvandet i deres boringer samt det drikkevand, der sendes ud til forbrugerne. Derudover overvåges grundvandet gennem det nationale overvågningsprogram. Men er det nok til at sikre vores fremtidige drikkevandsressource? Gør vi nok for at beskytte vores grundvand? Hvem har ansvaret, og hvad er den politiske agenda på området?

Hver eneste dag bruger vi grundvand - til alt muligt i vores hverdag. Men har vi vand i overflod? Og hvorfor skal vi tænke over, hvad vi gør ved vandet, naturen, kloden og os selv? Foredraget belyser grundvandet fra forskellige vinkler. Hvordan bliver vandet til? Hvad bruger vi vand til? Hvor meget bruger vi? Hvad kan man gøre for at beskytte vandets naturlige kvalitet? Og hvilke trusler findes der mod grundvandet? Grundvandet er jo ikke bare vand - det er vores fælles drikkevand.

Plastik finder du ikke kun i køkkenskabet og i legetøjsskuffen. Plastik bidrager nemlig også til at forlænge livet - nemlig som en vigtig komponent i vaccineudvikling og medicinsk forskning. En gang i mellem begynder et menneskeliv endda i omgivelser af plastik. Derfor er der behov for virksomheder, som kan levere plastik af allerhøjeste kvalitet. I dette foredrag får du indblik i produktionsvirksomheden Thermo Fisher Scientific, som leverer plastik til medicinalindustrien. Du bliver klogere på, hvilke produkter virksomheden producerer, som er med til at forlænge liv, og får indblik i samspillet på tværs af virksomhedens afdelinger. Du hører også om, hvordan plastikvarerne skal igennem kvalitetskontrol, inden de forlader virksomheden, så varerne kan leve op til de høje krav, der stilles til produktion af medicinske produkter.

Civilingeniørstuderende i Kemi- og Bioteknologi på Syddansk Universitet fortæller om produktion af biodiesel ved brug af frie enzymer. Foredraget handler som udgangspunkt om transesterificering, massebalance, membranteknologi (teknisk kemi) og analytisk kemi. Emnerne kan tilpasses, hvis der er særlige ønsker i gymnasieklassen. De studerende fortæller også gerne om overgangen fra gymnasium til universitet, hvis det har interesse. Følgende emner kan indgå efter aftale: 1. Dimensionering af varmeveksler, rør og pumper (teknisk kemi) 2. Fermentering (mikrobiologi) 3. Penicillinproduktion 4. Analysering af UV-filtrer fra solcreme (Analytisk kemi og anvendt statisik)

Hvordan kan diabetikere mindske antallet af gange, som de skal stikke sig selv? Hvad er proteiner egentlig? Og hvordan kan de bruges som medicin? I foredraget fortæller jeg bl.a. om de lineære polymere, menneskets nærmeste efterligning af proteinerne. Og hvordan polymererne kan omslutte proteinerne for at øge deres effektivitet i kroppen. Foredraget egner sig bedst til et publikum med en basal viden om biologi, men niveauet kan indrettes efter behov.

Nu får du chancen for at se og røre ved en rigtig videnskabelig raket og ved en CanSat-raket, som kan bygges af elever og flyve op til 1000 meters højde. Danish Space Challenge (DSC) har siden 2003 gennemført kurser, hvor elever bygger og affyrer deres egen sonderaket , som kan sendes op til 1.000 meters højde i et militært skydeterræn i Danmark. Som noget helt nyt kan DSC også flyve elevbyggede CanSats med sine raketter. Danish Space Challenge (DSC) fortæller om deres arbejde i dette foredrag. Oplægget afluttes med manér med en udendørs affyring af en raketmotor (ikke flyvning).

Hvad er rav, hvor kommer det fra, og hvad bliver det brugt til? Rav, også kaldet gudernes tårer, er et meget specielt materiale. Bliv klogere på rav og dets fysiske og kemiske egenskaber, på fossiler i rav og på dets anvendelser som bl.a. smykkesten. Foredraget er krydret med anekdoter og vandrehistorier. Det afsluttes med en “hands-on”-oplevelse, hvor eleverne skal udføre et forsøg, hvori de bestemmer og kontrollerer massefylden af et stykke rav. Forudsætningen er, at eleverne kender til begreberne 'koncentrationer i vandige opløsninger' og massefylde.

Hvad sker der med biobrændstoffer, når de slipper ud i atmosfæren? Kan vi modulere, hvordan et biobrændstof nedbrydes i atmosfæren? Kan vi bestemme, hvilke nedbrydningsprodukter der dannes, og om de er miljø- og sundhedsfarlige?

Hvordan kan det lade sig gøre at sende store mængder data på et øjeblik? Tag med på en rejse gennem internettet, og hør om teknologien bag. Foredraget stiller skarpt på, hvordan det kan lade sig gøre at sende alt fra tekst og billeder til musik og film via internettet til den rigtige modtager. Der er mange udfordringer, der skal løses for at sikre, at den fil vi kigger på, når frem i samme stand til modtageren. For eksempel ved vi, at filen skal skifte form undervejs, hvilket gør processen indviklet. Og hvordan er det lige, at denne komplicerede rejse kan foregå på et øjeblik?

Civilingeniørstuderende i Fysik og Teknologi på Syddansk Universitet gør gymnasieelever klogere på fænomenet resonansfrekvens. Vi ser nærmere på resonansfrekvensen for et udæmpet fjeder-masse-system. Ved løsning af en 2. ordens differentialligning findes bevægelsen af systemet. Den fysiske tolkning af løsningen gives, og effekten af dæmpning diskuteres. Fjeder-dæmper-systemets reaktion, når udefrakommende kræfter påføres systemet, beskrives og perspektiveres til rystelser i gamle biler. Foredraget afsluttes med en visuel eksperimentel demonstration af resonanssvingninger for et glas, og den katastrofale effekt, som svingninger ved resonansfrekvensen kan have, demonstreres ved at sprænge glasset. De studerende fortæller også gerne om overgangen fra gymnasium til universitet, hvis det har interesse.

Rummet byder på så mange spændende verdener, hvor vi kan etablere os. Der er næsten uudtømmelige ressourcer. Men kan vi leve og bo i rummet? Selvfølgelig. Hvis vi vil. Få mere at vide om kredsløb og raketter, rumfartens historie og de mange forskellige discipliner, der knytter sig til rumforskning. Få en gennemgang af solsystemet og de rumsonder, der har besøgt de forskellige planeter, og hør de vigtigste grunde til at beskæftige sig med rummet.Videnskabelig erkendelse er det, der sætter os i stand til at udvikle teknologi til gavn for os alle.

Hver gang, der sker noget, som påvirker vores omgivelser, er der atomer og molekyler, som flytter sig i forhold til hinanden - og det foregår så hurtigt, at almindelige teknikker til at bestemme materialers nanostruktur ikke kan følge med. Ved hjælp af ultrakorte røntgenpulser kan man nu tage snapshots af, hvordan disse bevægelser foregår og dermed er der taget hul på en begyndende ny forståelse af de grundlæggende processer i verden omkring os. Røntgenlaseren i Stanford er begyndt at tage de første film af, hvordan atomer bygger sig sammen til molekyler, og hvordan molekyler reagerer, når de bliver anslået af lys. I 2015 starter en endnu større røntgenlaser i Hamborg, og Danmark er med til at bygge den.

Lægemidler er ikke længere noget, vi kun bruger for at blive raske. De bliver nemlig i høj grad også brugt til at skabe energi for mennesker på lige fod med andre energiskabende aktiviteter såsom seksuel udfoldelse, musiklytning og gåture i skoven! Lægemidler bliver anvendt til at forbedre vores udseende (fx hårvækst og øjenvippelængde), til at optimere sports- og musikudfoldelser og til at forebygge smerter, så vi hurtigt kan “være på” igen (fx smertestillende lægemidler). Men hvad er godt og skidt ved denne måde at bruge lægemidler på? Få svar på det og andre spørgsmål i dette oplæg, som lægger op til diskussion.

“Det gyldne snit” er et hovedprincip i naturen, og det genfindes i kunsten, i arkitekturen og i vores hverdag. Det kan forklares helt enkelt - både med tal og med geometri, og med en lang række eksempler. Det rummer såvel skønhed som hensigtsmæssighed. Ved emnet “de platoniske legemer” leger vi med trekanter, firkanter og den magiske femkant. Emner som Pascals trekant, magiske kvadrater, musik og islamiske mønstre indeholder også en forunderlig verden af mangfoldig matematik, geometri - og skønhed. Alle foredrag bliver tilpasset den aktuelle klasse - i henhold til aftale med læreren.

Skimmelsvampe findes overalt i naturen, i vores huse og på vores mad, men bruges også i stor stil i industrien som cellefabrikker. Foredraget er en rundtur i svampenes enorme mangfoldighed. Jeg giver eksempler på skimmelsvampeproblemer, og hvordan man kan løse dem, og illustrerer de mange kemikalier og produkter, der fremstilles ved hjælp af skimmelsvampe. Foredraget løfter også sløret for de mange forskellige værktøjer, forskere benytter til at karakterisere disse fantastiske mikroorganismer såsom mikroskopi, kemiske fingeraftryk, vækstfysiologi og DNA-analyser.

“Smager vi med tungen?” er et foredrag, hvor elevernes deltagelse er højst nødvendig. Deres sanser testes, mens der lægges videnskabelig forklaring bag det. Eleverne vil gennem showet blive tilbudt at være forsøgskaniner, hvor de fx skal smage på forskellige ting. Igennem synssansen vil eleverne finde ud af, at farverne på maden spiller en vigtig rolle. Vi vil også vise, at lugtesansen påvirker vores smagssans - et fænomen vi kender fra forkølelse, men hvordan kan det være? Der vil være mulighed for at få smagsløgene at se ved at farve tungen, og de modige kan smage på en delikatesse fra udlandet.

Hjerner findes i alle størrelser fra milliontedele af gram til kilogram. De store hjerner er bedst, men de små hjerner kan meget mere, end man skulle tro - selv ikke menneskets hjerne er bedst til alle opgaver. I foredraget fortælles om små og store dyrs adfærd og deres hjerner. Vi forsøger at indkredse, hvad der gør menneskets hjerne til noget særligt.

De færreste er klar over, at en kræftknude er meget mere end bare kræftceller. Endnu færre ved, hvad der har en afgørende betydning for, om kræften får en dødelig udgang. Med andre ord: om den spreder sig eller ej. Kræften forvandler de normale og sunde omgivelser i brystet til et levested, der fodrer kræften og fremmer spredningen. I foredraget fortælles der om brystkræftens vandring fra knude til målorgan samt ombegyndelsen til denne vandring. Eleverne lærer, hvordan kræft opstår, hvad der adskiller kræftceller fra kroppens normale celler, celle-vandring og kunstige tumorer - men også min historie og overvejelser om uddannelse.

Stamceller er blevet udråbt til at være kuren mod de sygdomme, som vi i dag ikke kan gøre så meget ved, eller har utilstrækkelig behandling til - diabetes, parkinsons, dværgvækst eller lammelser som følge af skader på rygraden. Men stamceller er samtidig en af de mest kontroversielle behandlingstyper, fordi man bl.a. benytter embryonale stamceller - stamceller fra befrugtede æg.

Civilingeniørstuderende i Fysik og Teknologi på Syddansk Universitet gør gymnasieelever klogere på stående bølger. Hør hvordan bølger reflekteres i et rør, og hvordan man ved hjælp af bølgeligningen kan finde resonansfrekvenserne for det lukkede rør. Herefter bliver du klogere på, om teori og praksis stemmer overens. Når resonansfrekvenserne er beregnet, vil der nemlig være en demonstration af standbølgerøret. Her finder I ud af, om de beregnede resonansfrekvenser passer med det praktiske rør. Den civilingeniørstuderender vil desuden perspektivere forsøget til andre forsøg og projekter, som den studerende har deltaget i - det kan fx være til rumakustik og akustisk levitation af små objekter. Alternativt kan der kort fortælles om ulineær akustik og vises en film om dette. Emnerne kan tilpasses, hvis der er særlige ønsker i gymnasieklassen. De studerende fortæller også gerne om overgangen fra gymnasium til universitet, hvis det har interesse.

Hvad er kemi, og hvordan bruges det til at udvikle fremtidens lægemidler? Jeg åbner døren til mit univers og fortæller inspirerende om kemiens lyksaligheder. Jeg giver en kort introduktion til kemi, og hvorfor jeg synes, det er et spændende fag. Jeg præsenterer mit projekt omkring nanopartikler til levering af kræftmedicin (kemoterapi). En af grundstenene i disse nanopartikler er cykliske sukkermolekyler kaldet cyclodextriner. De er formet som kræmmerhuse, hvor man har skåret bunden af. Det giver cyclodextriner den egenskab, at de kan indkapsle et mindre molekyle. Jeg introducerer disse forunderlige sukkere, og fortæller, hvordan vi bruger deres egenskaber til at skabe nanopartikler. Disse nanopartikler er designet til at levere kræftmedicin direkte til det sygdomsramte område og derved mindske bivirkningerne ved kræftmedicin. Der er rig mulighed for at stille spørgsmål omkring min uddannelse, efterfølgende jobmuligheder samt til de forskningsprojekter, som jeg har arbejdet med.

Hvordan virker de fire kendte naturkræfter (elektromagnetismen, den stærke kernekraft, den svage kernekraft og tyngdekraften). Og hvordan forenes de via superstrenge til teorien om alting. Superstrengsteorien kræver, at universet har 10 dimensioner - hvordan forklarer man det?

Kvinder kan desværre miste frugtbarheden, når de har fået kemoterapi. På nuværende tidspunkt kan vi i nogen grad forhindre, at frugtbarheden mistes - dog er behandlingen ikke altid så effektiv, som man håber på. Derfor er der behov for at forbedre metoderne. Foredragsholderen forsker i øjeblikket på Rigshospitalet for at finde ud af, hvordan kvinder får større chance for at genvinde frugtbarheden efter kemoterapi. Måske kan forskningen også i fremtiden føre til, at vi kan behandle kvinder, der er ufrivilligt barnløse af andre årsager end kemoterapi. Foredraget giver desuden eleverne grundlæggende viden om æggestokke og modningen af ægceller.

De tidligst skrevne beskeder, mennesker har efterladt sig, består af tal. Vi ser på tallenes udvikling, især de forskellige måder man har skrevet dem ned på, og vi ser på, hvordan man har regnet med tallene. Vi starter med egypterne og babylonierne for ca. 4000 år siden og ser undervejs på, hvordan vores talsystem opstod.

Naturen er en stor inspirationskilde til teknologisk innovation. Biomimetik er en teknologisk tankegang, hvor man henter inspiration i naturen. Et eksempel er velcro, der efterligner såkaldte burrer fra planter. Men naturen kan også være kilde til avancerede løsninger på problemer og inspirere til nye bæredygtige, miljøvenlige teknologier. Foredraget tager udgangspunkt i membraner, som sikrer, at der ikke uden videre flyder molekyler ind og ud af en celle - men at transporten af for eksempel vand og ioner sker kontrolleret gennem vandkanaler - såkaldte aquaporiner - og ionkanaler. Ved at se på aquaporiner med biomimetiske briller kan man blive inspireret til udvikling af et system, der for eksempel tilbageholder og opsamler problematiske stoffer, inden de når ud i spildevandet. Hør om den spændedne forskning og bliv selv inspireret af naturen omkring dig.

Et bytræ bliver i gennemsnit kun 17 år gammelt, fordi vi mennesker ikke passer på det. Bliv klogere på, hvordan vi skader træerne, så svampe kan inficere dem. Hør mere om sår og heling, om risiko og ansvar - og om løsninger og muligheder for et bedre og længere liv for træet. Foredraget kommer godt rundt om træ- og svampebiologi og giver indblik i træforvaltning, risikovurdering og meget andet. Foredraget kan tilpasses, hvis eleverne tidligere har arbejdet med træer.

Piller. Nogle er gode mod hovedpine, andre er gode mod fx lungebetændelse. Men hvordan kan vi lave et lægemiddel, der kan skabe den effekt vi ønsker? Hør om opbygningen af proteiner og de to vigtigste undergrupper: enzymer og receptorere. Hvad deres funktioner er, og hvorfor er de vigtige for lægemidler? Hør også om udfordringerne der opstår, når lægemidlet introduceres til kroppen. Jeg lægger stor vægt på at fange elevernes opmærksomhed og foredraget kan naturligvis vinkles forskelligt efter lærerens ønske/fag, elevernes niveau samt undervisningstid.

Når solen skinner på jordoverfladen eller på oceanerne, og vand fordamper op i atmosfæren, udveksles der energi. Det samme sker, når isen på Grønland smelter, når vinden blæser, og når drivhuseffekten sørger for, at vi "holder varmen" på Jorden og dermed medvirker til at skabe forudsætningerne for det liv, som vi kender. I en klimamodel forsøger man ud fra de grundlæggende fysiske principper og formler at beskrive, hvordan Solen påvirker klimaet på Jorden og hvordan energi udveksles mellem de mange forskellige dele af klimasystemet: landjorden, havene, indlandsisen, den biologiske verden og atmosfæren. Det er med udgangspunkt i dén viden, at forskerne simulerer fortidens og fremtidens klima og bruger modeller til at sige noget om vind, storme, regn, oversvømmelser, tørke og menneskets bidrag til den globale opvarmning. Foredraget gør dig klogere på hvad klimamodeller er, og hvordan de er sat sammen. Hvad "kan" de, og hvad "kan" de ikke? Hvordan tester man de klimamodeller, som vi bygger? Og hvordan bruges klimamodeller i praksis af klimaforskere, planlæggere og ingeniører til at sige noget om bl.a. ekstreme vejrhændelser nu og i fremtiden, og om fremtidige potentialer og risici ved forskellige former for grønne energiteknologier, såsom vind- og vandkraft. Mit udgangspunkt vil være nogle helt aktuelle forskningsresultater, herunder den kommende 5. vurderingsrapport fra FN's klimapanel (AR5), der udkommer næste år. Foredraget vil så vidt muligt være tilrettelagt, så udvalgte dele af stoffet vil kunne inddrages i undervisningen i gymnasiet.

Danmark har kun én hvalart, som findes i de indre farvande året rundt. Marsvinet er et pattedyr på omtrent samme størrelse som et menneske, men den har nogle helt andre levevilkår. Vi dykker ned i marsvinenes verden og diskuterer, hvordan moderne viden kan være med til at beskytte Danmarks eneste hval.

Virus gør dyr og mennesker syge. Hvordan kan en lillebitte virus gøre så stor skade? Og hvordan bekæmper vi infektionen? Hvorfor kan man ikke bare give noget antibiotika? Vi arbejder på at vaccinere vildsvin mod svinepest, så de ikke smitter vores flæskesteg. Men hvordan får man vildsvin til at synes, at vaccinen er så lækker, at de vil grave den op i skoven og æde den? Og hvordan kan vi se på en blodprøve, om grisen har været smittet med svinepest?

I foredraget fortæller redaktøren af BioNyt Videnskabens Verden om tidsskriftet, som er det ældste populærvidenskabelige tidsskrift i Danmark. Foredraget sætter specielt fokus på BioNyts hjemmeside, hvor det er muligt at teste sin viden om biologiske emner og få svar på tusinder af spørgsmål om biologi. BioNyt Videnskabens Verden vil udvikle et online biologi-spil med udgangspunkt i alle disse spørgsmål. Her får eleverne chancen for at være med i udviklingen af spillet. Eleverne får mulighed for at komme med forslag og prøve det selv på biologiportalen.dk.