Tilmeld dig konkurrencen
´Tilmeldingen til konkurrencerne 2012 er lukket.
VIND med hjernen!
Unge Forskere er konkurrencen for dig, som er interesseret i naturfag, og som enten går i 0.-10. klasse eller på gymnasium eller HTX. Tilmeld dig Unge Forskere her på siden og deltag i konkurrencen om over 225.000 kr., udlandsrejser og en masse andre præmier.
De bedste projekter bliver inviteret til finalen, hvor Prins Joachim uddeler præmier til vinderne.
Find DIN konkurrence
Unge Forskere tilbyder tre forskellige konkurrencer. Det afhænger af din alder og dine interesser, hvilken konkurrence du skal vælge.
Unge Forskere - Senior
Her er konkurrencen for gymnasier og HTX.
Har du en forsker eller en opfinder i maven, og er du under 21 år, så meld dig til konkurrencen Unge Forskere - Senior. For at være med skal du indsende et naturfagligt projekt. Det kan for eksempel være dit studieretningsprojekt.
Unge Forskere - Junior
Her er konkurrencen for 0.-10. klasse.
Har du et fedt naturfagligt projekt, eller har du lyst til at lave et, så meld dig til konkurrencen Unge Forskere - Junior. For at være med skal du indsende et naturfagligt projekt. Måske har du allerede lavet et, du kan bruge, og ellers kan du foreslå din lærer, at I laver det i klassen.
*Indsend projektbeskrivelse og projektblanket
Når du har tilmeldt dig konkurrencen online, skal du sende os en rapport med en beskrivelse af dit projekt. Projektbeskrivelsen (med vedlagt underskrevet projektblanket ) skal være os i hænde senest d. 10 februar 2012. Find retningslinjerne for projektbeskrivelsen.
Min Vildeste Ide
Her er krea-konkurrencen for 0.-10. klasse.
Har du hovedet fuld af lyse idéer, og kan du lide at være kreativ med lim, saks og papir, så hiv fat i din lærer og bliv tilmeldt konkurrencen Min Vildeste Idé. For at deltage skal du indsende en planche, som handler om årets tema Lys og luft.


