Ser mailen forkert ud (mangler f.eks. billeder) så klik her
Nyhedsbrev nr. 76





August 2010

Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling
Nyt fra DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL
Spændende naturvidenskab
Månedens eksperiment
Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


Nyt fra Dansk Naturvidenskabsformidling



Science on Stage Festival 2011 - naturfagsundervisere søges


Vær med, når 350 engagerede naturfagsundervisere fra hele Europa mødes for at udveksle idéer, viden og erfaringer. Få indsigt i Europas mest innovative og spektakulære undervisningsprojekter, del dine egne idéer og få del i et internationalt netværk af fagfæller.

Naturfagsundervisere fra både grundskolen og gymnasiet kan nu ansøge om en plads på festivalen, der afholdes fra den 16. til 19. april 2011 på Ørestad Gymnasium i København. Programmet vil bl.a. byde på sceneshows, workshops, udstillinger og netværksaktiviteter.

Download ansøgningsblanket og læs mere om konferencen her.


Kontakt Karen Gemal, kg@formidling.dk.

 


Klimanorden.org - konkurrencerne er i gang


Forud for Nordisk Klimadag d. 11 november er hjemmesiden klimanorden.org nu åben. Målet er at engagere børn og unge i kampen for et bedre klima. Dette sker bl.a. gennem invitationer til at deltage i en række fælles nordiske konkurrencer. Fx er der tegnekonkurrence for de mindste, mens de største kan deltage i en videokonkurrence. Konkurrencerne er nu i gang, og det er muligt at deltage frem til afslutningen på Nordisk Klimadag.

Tilmelding og yderligere information om de mange spændende aktiviteter på klimanorden.org.

Kontakt Mie Himmelstrup, mih@formidling.dk

 


Succesfuldt debatarrangement om
etik og bioteknologi


Både presse- og deltageropbudet var stort, da Dansk Naturvidenskabsformidling og Edinburgh Science Festival i slutningen af juni arrangerede debat om etik og bioteknologi. Ved den skotske udgave af DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL debatterede to af verdens førende forskere fra hhv. Danmark og Skotland dilemmaer og muligheder, som den nye forskning medfører. Se og hør presseomtale fra BBC og The Scotsman.

Debatarrangementet var et led i det europæiske projekt 2WAYS.

Kontakt Karen Gemal, kg@formidling.dk.

 







Nyt fra DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL




Sidste frist for Bestil et Foredrag


Bestil et foredrag i vores online katalog senest fredag den 27. august. Foredragsholderne brænder for at formidle deres gode historier fra naturvidenskabens verden.

Et af de nyeste tilbud er rettet mod gymnasieelever, der får mulighed for at deltage aktivt i debatten med verdens førende forskere inden for genteknologi og etik. For hvad er der sket, siden verdens første klonede får Dolly kom til verden? Og hvilken retning skal forskningen tage fremover? Bestil foredraget After Dolly – the ethical dilemma of animal biotechnology her.

Foredraget er et tilbud fra det europæiske projekt 2WAYS.

Kontakt Anne Marie Svennson, ams@formidling.dk.

 





Masseeksperiment 2010 – akustik i klasselokaler


Vær med til at skabe ny viden. Deltag i årets Masseeksperiment og undersøg klasselokalets akustik.
OBS! Tilmeldingsfrist mandag den 30. august.

Læs mere om Masseeksperimentet og tilmeld din klasse.

Kontakt: Laura Ørsted-Jordy, loj@formidling.dk.

 


Få dine humanistiske kolleger med i festivalen


Der findes mange muligheder for tværfagligt samarbejde under DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL. Vi giver her en række bud på, hvordan de humanistiske fag kan inddrages i festivalaktiviteterne og bidrage til tværfagligt samarbejde og nye og anderledes vinkler på årets tema Mennesker og Maskiner.

• Historie: Industrialisering, maskinernes opfindere, krig og våben
• Dansk: Science fiction, robotfilm, dramatisér en maskine
• Billedkunst: Byg en fantasimaskine, Storm P, futurisme
• Musik: Elektronisk musik, forstærkere og højtalere, skriv en festivalsang

Se festivalens Mindmap

 


Spændende aktiviteter i festivalugen


I vores online aktivitetskalender er det muligt at finde mange sjove og spændende aktiviteter, der finder sted i festivalugen. Her er et lille udpluk:

• Brug din mobiltelefon som kamera og indspil din egen film
• Elever fra folkeskolen inviteres til Skanderborg Gymnasium, hvor de kan lave eksperimenter sammen med gymnasieelever under temaet mennesket som maskine
• Besøg Vestforbrænding og bliv ekspert i genbrug

Husk at tilmelde jeres lokale arrangement i kalenderen. Alle bidrag er velkomne og som tak krediterer vi med et gratis overraskelsesforsøg samt en arrangørpakke.

Kontakt Liva Vrist Rønn, lvr@formidling.dk

 


Sæt kroppen i fokus med temaet
Mennesker og maskiner


Kroppen er den fælles betegnelse for alle de fysiske dele af mennesket. Årets festivaltema er derfor idéelt til at blive klogere på os selv, og hvordan vi kan bruge vores krop. Brug årets festivaltema til at undervise om kroppen og få inspiration i vores linksamling. I kan fx danse robotdans eller bygge en krop af fødevarer.

I kan også fokusere på grænselandet mellem mennesker og maskiner. Udviklingen inden for robotforskning går stærkt, og der er ikke lang vej til robotter, der kan udvise menneskelignende følelser. Se bare på robotten Kismet fra festivalplakaten. Få mere inspiration. 

 





Sjove hands on-forsøg i det nye Test-o-teket


Hvor stærke er kyllingens ben, og hvordan får man rosiner til at danse? Det kan I undersøge på det nye virtuelle laboratorium Test-o-teket, der indeholder mere end 80 hands on-forsøg. I kan finde særlige forsøg med fokus på årets festivaltema Mennesker og maskiner. Byg fx en dampbåd, en filmfremviser eller jeres helt egen raket.

Test-o-teket er udviklet med støtte fra Industriens Fond.

 


Værktøjskasse til arrangører


DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL har udviklet en online værktøjskasse. Her findes nyttige tips om fx formidling til jer, der skal lave jeres egen festivalaktivitet, redigérbare plakater, pressekit til at gøre jeres arrangement synligt i medierne og idéer til, hvordan I introducerer festivalen for forældre og kolleger. Se værktøjskasse.

Kontakt Liva Vrist Rønn, lvr@formidling.dk

 


Nyt festivalteam


Tidligere projektleder Pernille Vils Axelsen er gået på barsel og Liva Vrist Rønn har taget over som ny projektleder. Idahella Hyldgaard Poulsen er ansat med ansvar for Bestil et Foredrag og hands on-forsøg og Laura Ørsted-Jordy er ansvarlig for vores store Masseeksperiment.

Hele festivalteamet vil gøre deres ypperste for at skabe begejstring for naturfag rundt om i det ganske land. Du er altid velkommen til at kontakte holdet bag festivalen i sekretariatet

 


Spændende naturvidenskab




Invitation til lærerige fyraftensmøder


Danmarks Tekniske Universitet, DTU, slår i efteråret igen dørene op til fyraftensmøder med fokus på naturvidenskab og teknik: Inspirerende foredrag, hvor forskerne giver et kig ind i fortid, nutid og fremtid og fortæller nyt om både det største og det mindste. Hvor det kan lade sig gøre, åbner DTU dørene til laboratorier og lignende.

Fyraftensmøderne henvender sig til lærere fra gymnasiet eller lærerseminariet samt andre, der beskæftiger sig med formidling af naturvidenskab og teknik.

Temaerne for efterårets fyraftensarrangementer er Brintsamfundet (7. september), Stjernernes liv og død (5. oktober) og Laser og optisk kommunikation (2. november). Læs mere og tilmeld dig arrangementerne, der er gratis, på ww.explore.dtu.dk/.

 


Konkurrence: Sluk solariet – med mobilen


Er du mellem 12 og 16 år? Har du en filminstruktør gemt i dig? Grib mobilen og skyd en kortfilm under temaet Sluk solariet.

Vinderfilmen bliver produceret af et rigtigt filmhold og vises som forfilm i Nordisk Film Biografer over hele landet til november. Det er Kræftens Bekæmpelse & Trygfondens Solkampagne og lommefilm.dk, der for tredje år i træk står bag den landsdækkende konkurrence.

Deadline for indsendelse af din lommefilm er den 1. oktober. Læs mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

 


Månedens eksperiment




Hovercraft


En hovercraft er et transportmiddel, der svæver hen over glatte overflader ved hjælp af en luftpude frembragt af kraftige blæsere. I dette forsøg skal du bygge en simpel model af en hovercraft.

Værd at vide inden du begynder:
Tidsforbrug: Ca. 45 minutter.
Sikkerhed: Kontaktlim er sundhedsskadeligt og brandfarligt. Allergiske reaktioner kan forekomme ved hudkontakt.
Forsøget kan laves uden en lærer.

Materialer
• Ballon
• Mundstykke fra en vandflaske med åbne/lukke-funktion
• Cd
• Kontaktlim
• Sticky Tack ("lærerens tyggegummi")

Sådan gør du
1. Lim mundstykket fra vandflasken fast på midten af cd'en
2. Lad limen tørre (ca. 10-20 min.)
3. Luk mundstykket
4. Fyld Sticky Tack i hullet mellem CD'en og mundstykket så størrelsen af hulrummet mindskes men ikke lukkes
5. Pust ballonen op og sæt den fast på mundstykket – hovercraft’en er færdigbygget
6. Tør bunden af cd'en og overfladen af bordet af for at skabe statisk elektricitet
7. Sæt hovercraft’en på en glat overflade og åbn for mundstykket

Hvad tror du?
• Kan din hovercraft svæve på forskellige overflader?
• Har ballonstørrelsen betydning for fremdriften?
• Hvilke forskelle er der mellem en hovercraft og en almindelig båd?
• Er en hovercraft miljøvenlig?
• Hvilke ulemper er der ved at bruge en hovercraft som transportmiddel?

Se hele forsøget med forklaring.

Se flere forsøg på Test-o-teket.dk

 

Aktuelle tilbud fra Dansk Naturvidenskabsformidling


DNF's materialebestillingsliste
DNF’s materialebestillingsliste
.

Klimakuffert
Klimakuffert med 25 forsøg. Bestil.

Fysikkuffert
Fysikkuffert med nemme køkkenbordsforsøg. Bestil.

Bliv kontaktlærer for Naturvidenskabsfestivalen
Få automatisk festivalkatalog, nyheder og plakater tilsendt. Tilmeld.

Bestil en Novo Science Ambassadør
Gratis foredrag året rundt for 8.-10. klasse og gymnasiet. Bestil.

Bliv klimalærer
Hold dig orienteret om tilbud til klimaundervisning. Tilmeld.

Bliv klimaformidler
Netværk for producenter af læremidler om klima. Tilmeld.

Netværk for professionelle naturfagsformidlere
Få nyheder fra netværket og information om fremtidige arrangementer. Tilmeld.



Kontakt


Dansk Naturvidenskabsformidling

Slotsgade 2, 4.tv

DK-2200 København N

 

www.formidling.dk

Telefon: 70208620

 

Redaktør af DNFs e-nyheder:

Lene Friis, lf@formidling.dk

Forbehold for trykfejl og udsolgte materialer.

Afmeld DNF nyhedsbrev