Nyhedsbrev for klimaformidlere
Nr. 12

Juni 2010
Nyt fra klimaundervisning.dk
Danske klimainitiativer
Inspiration fra udlandet
Fra kalenderen

Nyt fra klimaundervisning.dk

Klimaundervisning.dk takker af



Dette er det sidste nyhedsbrev du modtager fra Klimaundervisning.dk. Undervisningsministeriet og Dansk Naturvidenskabsformidling afslutter Klimaundervisning.dk pr. 1. juli 2010, og derefter vil databasen med læremidler overgå til www.EMU.dk. Herfra vil det stadig være muligt at søge i alle de gode læremidler databasen indeholder. Nærmere information om Klimaundervisning.dk’s fremtid, mulighederne på EMU’en og DNF’s fremadrettede aktiviteter vil blive sendt til dig via e-mail samt blive beskrevet på hjemmesiden.

Sekretariatet for Klimaundervisning.dk vil gerne sige en STOR TAK til alle, som har været med i vores netværk, bidraget med læremidler og har sat  fokus på klimaundervisning fra 2008-2010. Vi håber, at I forsat vil have bevare fokus på klimaundervisning.
Bliv partner i Nordisk Klimadag 2010

Nordisk Ministerråd indbyder aktører til at blive partnere i Nordisk Klimadag 2010, som løber af stablen den 11. november 2010.

Nordisk Ministerråd arrangerer Nordisk Klimadag i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling og UNI•C. Klimadagen sætter fokus på klima og miljø i de nordiske lande på tværs af landegrænserne. Målgruppen er elever, lærlinge, lærere og formidlere i grundskolen og på ungdomsuddannelser i hele Norden.

Som samarbejdspartnere forventes I at være engagerede i projekter, aktiviteter og/eller arrangementer som kan anses for at være i tråd med Nordisk Klimadags mål med henblik på at skabe en øget bevidsthed om klima og engagere elever, lærere og formidlere aktivt i klimaspørgsmål.
Som samarbejdspartner får man mulighed for at profilere sig ved at bruge Nordisk Klimadag, som ramme for egne arrangementer og aktiviteter. Samarbejdspartnerne vil blive profileret på www.klimanorden.org, som er Nordisk Klimadags hjemmeside.

Klimadagen løber af stablen den 11. november 2010, men arbejdet med projekter og aktiviteter kan foregå både før og efter denne dag. Læs mere om at være partnere (PDF, 48 kb), og tilmeld dig nyhedsbrevet på www.klimanorden.org.

Hvis du er interesseret i at blive samarbejdspartner eller ønsker yderligere information om Nordisk Klimadag er du meget velkommen til at kontakte rådgiver Emelie Carlsson, emca@norden.org i Nordisk Ministerråd.

Danske klimainitiativer

Elmuseet skifter navn til Energimuseet

Fra 2011 vil Elmuseet skifte navn til Energimuseet. Navneskiftet afspejler den ændring der er sket med elsektoren, som nu er blevet en energisektor. Elværker producerer og leverer både el og varme, og de benytter forskellige kilder som fossile brændsler og vedvarende energiformer. I første omgang betyder navneskiftet ikke meget mere end, at navneskiltet bliver skiftet ud. På sigt håber man dog, at kunne udvikle en stor og spændende attraktion, som både vil være til gavn for undervisningssektoren, den brede befolkning og turister. I visionen for Energimuseet står der bl.a., at museet vil skabe ”Et spændende miljø for det legende menneskes udvikling af kreative og innovative egenskaber.”
Både piger og drenge er KlimaNØRDER

Naturfag interesserer både piger og drenge. Det viser evalueringen af undervisningsmaterialet KlimaNØRD, hvor både elever og lærere har svaret. Læs mere om evalueringen og de erfaringer den har givet FDB Skolekontakten i deres artikel.
AQVIVA

AQVIVA tilbyder nem adgang til aktuel viden og nyheder om klima, vand og natur. Der sættes fokus på de udfordringer der møder menneskehed og biodiversitet som følge af klimaændringer. Hvad sker der globalt, i DK og i din kommune? Og hvad betyder klimaændringerne for dig?

AQVIVA er et gateway til vidensdeling om Klima, vand og nature, hvis  formål er at bidrage via en fælles vidensdeling for brugerne på tværs af sektorer, organisationer, myndigheder, NGO`ere, undervisnings- og forskningsinstitutioner og den enkelte borger. Deres hjemmeside indeholder udvalgte faglige indlæg og nyheder med links til lokale, regionale, nationale og internationale portaler og web-sites med projekter og resultater.  Hertil kommer en daglig formidling af nyheder og internationale forskningsresultater indenfor klimaområdet og klimaændringernes konsekvenser. AQVIVA kan anvendes som støtte og faglig baggrund i det daglige virke.

Læs mere på www.aqviva.dk.

Inspiration fra udlandet

FN’s nye klimachef er udpeget

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har udpeget Christiana Figueres fra Costa Rica som FN’s nye klimachef. Hun afløser hollænderen Yve de Boer.

Christiana Figueres har deltaget i klimakonferencer siden 1995 og har fungeret som forhandler for FN. Desuden stod hun i en periode bag tænketanken Center for Sustainable Development in the Americas (CSDA). I 90’erne arbejdede hun som afdelingsdirektør i USA’s eksportråd for bæredygtig energi og har deltaget i flere organisationer, som beskæftiger sig med klimaudfordringen, for eksempel Winrock International og The Voluntary Carbon Standard.. Christiana kommer fra en politisk vant familie og har danske rødder. Hun er datter af Costa Ricas tidligere præsident José Figueres Ferrer og af Karen Olsen Beck, der er amerikansk statsborger af dansk oprindelse.

Fra kalenderen

3rd Passivhus Norden Conference on Sustainable Building

I samarbejde med Arkitektskolen Aarhus indbyder Aalborg Universitet og Passivhus.dk byggeriets professionelle til den 3. Passivhus Norden konference om bæredygtigt byggeri - ekstremt lavenergibyggeri også kaldet passivhuse.

Konferencen henvender sig til bygherrer, myndigheder, projekterende, udførende, forskere og producenter med interesse i bæredygtigt byggeri.

Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center
Tid: 7. - 8. oktober 2010
Sidste tilmeldingsfrist er 19. august 2010

Læs mere på www.passivhusnorden.org.
Energipolitisk konference 2010



Dansk Energi og Dansk Fjernvarme indbyder til Energipolitisk konference 2010 i anledning af, at Regeringen og Folketinget indleder forhandlinger om en ny energipolitisk aftale i den nye Folketingssamling.

Sted: Moltkes Palæ, København
Tid: 30. september - 1. oktober

Læs mere på  Dansk Energi’s hjemmeside, hvor du ligeledes kan tilmelde dig konferencen
HUSUM WindEnergy 2010

International udstilling om vindenergi. Der forventes ca. 800 udstillere og 25.000 besøgende fra 70 lande inden for vindenergiområdet.

Sted: Husum, Tyskland
Tid: 21.-25. september 2010

Læs mere på hjemmesiden.


Nyhedsbrev for klimaformidlere udgives for Undervisningsministeriet af:

Dansk Naturvidenskabsformidling

Slotsgade 2, 4.tv

DK-2200 København N

 

www.formidling.dk

Telefon: 70208620

 

Redaktør af nyhedsbrev for klimaformidlere:

Mie Himmelstrup

 

Forbehold for trykfejl

Afmeld nyhedsbrev for klimaformidlere