Vinderne
Finalen
Finalisterne
Bedømmelseskriterier
Dommerpanel
De støtter DM i naturfag
Tidligere års DM i naturfag
Kontakt
Finalisterne
Her kan du se finalisterne og deres projekter til DM i naturfag 2009 i uprioriteret rækkefølge. Du kan downloade finalisternes projektbeskrivelse nedenfor og bruge dem til inspiration i undervisningen.
Enzymer i dine omgivelser af Birthe Zimmermann, Alssundgymnasiet Sønderborg.
Målgruppe: Gymnasium.
Fag: Biologi og bioteknologi
Når man kan bage peberkager ved at synge peberkage-bager-sangen i “Dyrene i Hakkebakkeskoven”; -hvis man vel at mærke synger den korrekt! - så kan man vel også få elever i 1. g til at formidle bioteknologisk viden gennem en sang!? Efter gennemførsel af forløbet “Fra Darwin til bioteknologi” undersøger vi sammen med Baltic Sea Project partneskole i Trier, om der er forskel på bakteriers evne til at spalte cellulose i en økologisk og en ikke-økologisk vinmark på Europas stejleste bjergskråning ved Bremm i Moseldalen.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 1,7 mb)
Grib begreberne - og gør dem begribelige af Mette Norup Hansen, Gyldenstenskolen.
Målgruppe: Indskoling og mellemtrin.
Fag: Natur og teknik
Faglig læsning kræver en særlig indsats! Med udgangspunkt i to fortløbende temaer i Natur og Teknik sættes der fokus på arbejdet med forståelsen af naturfaglige begreber. Faglærerne i dansk, matematik og billedkunst inddrages i et samarbejde, hvor forskellige læringsstile er i fokus. Nysgerrighed, undren og lyst til læring skabes i alternative læringsrum.
Temaer: Skoven/Universet
Nomineret til klima-særprisen.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 3 mb)
Klimamålinger - Mål for klimaet? af Birthe Zimmermann, Alssundgymnasiet Sønderborg.
Målgruppe: Gymnasium.
Fag: Biologi og naturvidenskabeligt grundforløb
Regnmængden stiger lokalt med den globale opvarmning, og afstrømningen fra hustage belaster byens kloaknet. Grønne tage skulle kunne tilbageholde 60-70% af regnmængden. Vi bygger et demonstrationsanlæg på skolens tag og gør klimaundervisningen sjov, konkret og målbar. Vil en sådan “tagbotanisk klimamodel” på skolens tag kunne vise om hypotesen er sand eller falsk?
Nomineret til klima-særprisen.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 0,4 mb)
Biogas: Fra kokasse til pandekage af Anders Brandt, Lysabild Skole. Lena Falk, Nydamskolen. Monika Jensen, Gråsten Skole. Marianne Malling og Jette Skov Norinder, Nordborg Skole
Målgruppe: Mellemtrinnet, med fokus på brobygning til overbygningens naturfag.
Fag: Natur og teknik
Med udgangspunkt i et biogas modelanlæg inddrages emnet biogas i mange områder. I geografi studeres Tanzania og energianvendelse, i kemi og fysik kigger vi på idealgasligningen, atomer og det periodiske system, og i biologi er der fokus på koens mave og selve biogasanlægget.
Nomineret til klima-særprisen.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 2,4 mb)
Pukkelhvaler og klimaforandring af Finn Bendixen, Nordgrønlands Gymnasium.
Målgruppe: Gymnasium.
Fag: Biologi
Pukkelhvaler kan identificeres på deres halefinne. Internationalt har man opbygget et arkiv af hvalhalefotos, der viser hvor enkelthvaler er observeret på deres vandringer. Projektet går ud på at fotografere hvaler, identificere deres ruter ved hjælp af arkivet, og se om der kan påvises ændringer i ruterne som konsekvens af klimaforandringer.
Nomineret til klima-særprisen.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 1,6 mb)
Jeg er for resten 0-negativ af Hans Marker og Flemming Nielsen, Sankt Annæ Gymnasium.
Målgruppe: Mellemtrin til gymnasium.
Fag: Biologi
I gennem flere år har Sankt Annæ Gymnasium satset hårdt på naturfagene. Skolens naturfagslærere ser projektet som et ‘on-going’ projekt uden afslutning, der skal fungere, fænge og dygtiggøre. De tænker i udvikling af rutiner for samarbejde og læring, samt i rum, der både indbyder til samarbejde og samtale og inspirerer med oplevelser og undren på de naturfaglige områder.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 7,1 mb)
CSI-Camp - mordet i arresten af Pia Halkjær Gommesen, Faaborg Gymnasium.
Målgruppe: Udskoling og gymnasium
Fag: Science
CSI-Camp: Mordet i arresten tager udgangspunkt i Sciencelabs tradition for storytelling, blandet med SDUs naturvidenskabsformidling, Faaborg Kulturhistorisk museums arrestmuseum og kriminal- og børnebogsforfatteren Esther Rützou. Eleverne inviteres som specialagenter, der skal løse en gåde ved hjælp af moderne CSI-teknikker og vidner i retsagen.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 3,4 mb)
Bierne, blomsterne og æblerne af Lars Stahl, H.C. Andersen Skolen.
Målgruppe: Grundskolen.
Fag: Alle naturfag
Det er vigtigt, at elever oplever samspil og sammenhæng mellem menneske og natur. Derfor er der opsat to bistader ved siden af skolens bibliotek. Eleverne er så med til at passe bierne og følge livet i bigården. For at skabe yderligere sammenhæng er der plantet nogle æbletræer i bigården.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 1,6 mb)
DRUGHUNTER - Jagten på stoffer af Neel Holm Møller, Virum Gymnasium.
Målgruppe: Gymnasium.
Fag: Biologi
Sex, drugs and rock'n'roll. Hvad driver os til det? Ved spændende og udfordrende brug af blended learning med dokumentarudsendelser, samtaler med en fængslet narkoman, diskussion med en neuroforsker, besøg på en lægemiddelvirksomhed og deltagelse i drughunterdysten blev 1.g klassen engageret og aktiveret til at lære om vores mest gådefulde og fascinerende organ - nemlig hjernen.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 6,4 mb)
Mythbusters junior af Martin Søgaard, Svanninge Skole.
Målgruppe: Udskolingen.
Fag: Fysik og kemi
Mythbusters er et populært tv-show på Discovery Channel, hvor forskellige myter, rygter, vandrehistorier mm. bliver afprøvet i praksis og afsløres som enten fup eller fakta. Eleverne skal i grupper ved hjælp af den naturvidenskabelige metode forsøge at finde ud af hvilke af de indsamlede myter og påstande, som holder vand, samt hvilke der er fup og fidus.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 2,2 mb)
Roadkills og andre døde dyr ... brug dem i undervisningen af Pernille Schriver, Mølkærskolen.
Målgruppe: Grundskole og gymnasium.
Fag: Biologi og Natur og teknik
Roadkills, der bliver fundet på vej til skole, kan under stor bevågenhed bruges i undervisningen, udstillinger, elev-til-elev undervisning eller fælles dissektion. Døde dyr giver indsigt i, hvordan det enkelte dyr ser ud, hvor det lever, hvad det spiser osv. Elevernes førstehåndserfaring med dyrerne giver kvalitetsundervisning og kan bruges som afsæt til at snakke om menneskets anatomi.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 3,0 mb)
Film naturvidenskaben - og gør den synlig af Bjarne Juul Johansen, Toftegårdsskolen og Heide Munk, Frørup Skole.
Målgruppe: Mellemtrin til gymnasium.
Fag: Fysik, kemi, biologi, natur og teknik og idræt
Mange hændelser i hverdagen er usynlige for os, da vores øjne ikke er hurtige nok til at observere det, eller ændringerne så langsomme, at vi ikke kan skabe et overblik. Ved hjælp af highspeed kameraer, super slow motion og time lapse kan disse hændelser gøres synlige for os, og naturens bevægelser kan analyseres.
Download projektbeskrivelsen (pdf, 0,8 mb)


