Hitliste: Top 12 landet rundt

Dansk Naturvidenskabsfestival 2009



Nedenfor ses et lille udpluk af de mange lokale arrangementer rundt omkring i landet. Find mange flere i Naturvidenskabsfestivalens online aktivitetskalender.

HOVEDSTADEN

Onsdag-fredag: 2000 elever besøger Naturvidenskabelig teltby på Rådhuspladsen
Den Naturvidenskabelige Landsby er en eksperimenterende, interaktiv hands-on udstilling, hvor unge forskere fra hovedstadens universiteter åbner for et spændende naturvidenskabeligt univers. Gennem spændende hands-on aktiviteter og forsøgsopstillinger inviteres de besøgende til at afprøve, teste, lege og udforske. Landsbyen er åben for alle – både de skoleklasser, der har meldt sig til et klassebesøg, og de forbipasserende på Rådhuspladsen - og det forventes, at et par tusinde skoleelever vil besøge Den Naturvidenskabelige Landsby. Fredag kl. 10-11 kommer undervisningsminister Bertel Haarder på besøg og pressen er også velkomne her.

Målgruppe: Alle forbipasserende. 7.-10. Klassetrin kan booke klassebesøg.
Dato og tidspunkt: Fra onsdag d. 23/9 til fredag d. 25/9. De tilmeldte klasser er der fra kl. 9 til 15, mens der for forbipasserende er åbent mellem kl. 15 og 18.
Sted: Rådhuspladsen i København.
Kontakt: Projektleder Karin Mortsensen, tlf.: 70 20 86 20 eller direktør Mikkel Bohm, mobil 20 22 46 33.
Læs mere.

Fredag aften: Commodore 64-musik og forskerdialog på Rådhuspladsen
Forskernatten 2009 finder sted i mere end 150 byer i hele Europa om aftenen fredag den 25. september. I København afholdes den i Den Naturvidenskabelige Landsby. Denne aften bliver videnskaben præsenteret på en anderledes måde med musik, dialog med forskere, sjove eksperimenter og anderledes aktiviteter. Der vil være salg af øl af vand, og kl. 20.45 vil der være koncert med Commodore 64 revival-bandet Press Play On Tape.

Målgruppe: Alle forbipasserende. 7.-10. Klassetrin kan booke klassebesøg.
Dato og tidspunkt: Fredag d. 25/9, kl. 18-23.
Sted: Rådhuspladsen i København.
Kontakt: Projektleder Karin Mortsensen, tlf.: 70 20 86 20 eller direktør Mikkel Bohm, mobil 20 22 46 33.
Læs mere.


Torsdag: Børn viser eksperimenter på Hovedbanegården
Fredag: Børn viser eksperimenter på Lygten
Utterslev skole indtager torsdag den 24/9 Hovedbanegården og fredag den 25/9 Lygtens gamle stationsbygning. Skoleklasserne åbner op for en masse forskellige boder med spændende naturvidenskabelige forsøg, hvor alle forbipasserende kan blive klogere på det interessante univers. Men det er ikke kun eleverne fra Utterslev Skole, der vil være til stede – skolen har nemlig inviteret elever og lærere fra områdets andre skoler med til arrangementerne, der med garanti vil få stationsbygningerne til at syde og boble.

Målgruppe: 0. klasse – 6. klasse og alle, der kommer forbi Lygten.
Dato, tid og sted:
Torsdag d. 24/9 kl. 10-12:30, Københavns Hovedbanegård (under uret).
Fredag d. 25/9 kl. 10-12, Den gamle station Lygten, Lygten 2, 2400 København.
Arrangører: Utterslev Skole
Kontakt: Leder af læringsmiljøet Pia Mølholm, Utterslev Skole, tlf.: 82321500.

Torsdag: Teater om kemisk kærlighed på Værløse bibliotek
På Værløse bibliotek kan områdets ældste elever blive vidner til en kemisk og smuk kærlighedshistorie, når grundstoffet Carbon forelsker sig håbløst i Oxygen i teaterstykket ’Det periodiske system - en beskidt affære’. Det bliver en helt særlig oplevelse, når familien Kemi holder bryllup, og også farligt, for resultatet af kærligheden er desværre CO2. Teateret er instrueret og spillet af Katrine Axlev, og formålet med forestillingen er at gøre kemi forståeligt og håndgribeligt på en sjov og interessant måde. Forestillingen er åben for alle og billetter kan købes på Farum Folkebibliotek fra d. 10. september.

Målgruppe: 7.-10. klasse samt 1.g-3.g.
Dato og tidspunkt: 24.09.09 klokken 13.
Sted: Furesø Bibliotekerne, Farum Børnebibliotek, Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum
Arrangører: Furesø Bibliotekerne, Farum Børnebibliotek, skuespiller og instruktør Katrine Axlev
Kontakt: Helene Uhre  Pedersen, Furesø Bibliotekerne, Farum Børnebibliotek, tlf.: 72354606.



NORDJYLLAND

Mandag-søndag: Kæmpe fstivalarrangement i Aalborg Zoo
Igen i år slår Aalborg Zoo op for et kæmpestort festivalarrangement, og i år er det større end nogensinde før. Ni gymnasier, universitetet, kommunen, UC Nordjylland med flere er gået sammen om at skabe Danmarks største Naturvidenskabsfestival i Ålborg. Gymnasieelever fra de ni gymnasier viser deres præsentationer og eksperimenter frem, og det handler om alt fra måling af blodsukker og kroppens forbrænding af slik til lasermåling af hårtykkelse og kroppens reaktioner på rygning. Festivalen er åben for alle, og den bliver især brugt som klasseudflugt for 7.-10. kl. og gymnasiet. Man kan bl.a. prøve at styre en kunstig hånd via nerverne, møde den glade robot Robotino og se forsøg med nyttige kemikalier. Der er kemi- eller fysikshow mandag-fredag kl. 13.30-14.00.


Målgruppe: 7. kl. til 3. g
Dato og tidspunkt: Hele uge 39. Hverdage: Kl. 10 til kl. 14. Weekend: Kl. 11.30-15.30.
Sted: Aalborg Zoo, Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg.
Kontakt: Kommunikationsmedarbejder Kamilla Thomsen, Aalborg Universitet, tlf. 9940 9905
Læs mere



MIDTJYLLAND


Onsdag: 500 unge mødes om eksperimenter i Odder
På Odder Gymnasium fyrer de for tredje år i træk op for et stort arrangement i festivalugen. Gymnasiet har inviteret samtlige 9. klasser i Odder kommune og Århus Syd til et besøg, hvor de i samarbejde med 1. g’erne på gymnasiet skal udføre en masse eksperimenter. Eleverne i 1. g har i ugerne op til dagen arbejdet med festivaltemaet byggesten, og de vil formidle deres viden i forskellige fysik-, kemi- og biologiboder. I løbet af dagen skal eleverne bl.a. prøve at bestemme hvilestofskifte af en person, finde energiindholdet af forskellige fødevarer og arbejde med påvisning af kulhydrater. Grisens fordøjelsessystemet bliver også nærstuderet, når eleverne skal dissekere grisetarme. Dagen sluttes af med det underholdende Kemishow mellem kl. 12.30 og 13.45, som et hold kemistuderende fra Aarhus Universitet står for.


Målgruppe: 9. kl.
Dato og tidspunkt: Onsdag d. 23/9 mellem kl. 9.00 og 13.45.
Sted: Odder Gymnasium, Østermarksvej 25, 8300 Odder
Kontakt: Uddannelsesleder Lise Lotte E. Hansen, tlf.: 4015 3894 eller rektor Lars Bluhme, tlf. 4045 9149.



SØNDERJYLLAND

Mandag: Faldskærmskonkurrence i Sønderborg
Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet inviterer 1.g og 2.g-elever fra det almene gymnasium og HTX til at deltage i en konkurrence, hvor det går ud på at finde ud af, hvordan et 50 grams lod bedst falder til jorden fra 12,5 meters højde. Det er op til elevernes fantasi, hvordan opgaven løses, men det kan fx være ved hjælp af en form for faldskærm. Der dystes i to kategorier ’Performance Award’ og ’Innovation Award’.  Konkurrencen afholdes på Alsion, hvor alle interesserede kan komme og kigge med. Der er flotte præmier til den elev, der løser opgaven bedst. Efter konkurrencen kommer en faldskærmsudspringer og fortæller om sporten i teori og praksis og viser sit udstyr og spændende videooptagelser.

Målgruppe: 1.g og 2.g
Dato og tidspunkt: 21.09.09 klokken 13.00-16.00
Sted: Mads Clausen Instituttet, Alsion 2, 6400 Sønderborg
Kontakt: AC-fuldmægtig Lise Kanstrup, Mads Clausen Instituttet, tlf. 65501651.

Torsdag: 550 børn besøger University College Syd i Aabenraa
UC Syd er med i DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL igen i år, hvor pædagog- og lærerstuderende vil stå for ca. 16 spændende og innovative værksteder om alt fra følelser, sanser og blodets kredsløb til biavl, god kost og tårnbygning. Men i år prøver UC Syd noget nyt. Arrangementet vil nemlig i år blive delvis tilrettelagt for børn med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. UC Syd vil om formiddagen mellem klokken 9 og 11 få besøg af omkring 125 børn med generelle indlæringsvanskeligheder fra den nærliggende specialskole, Fjordskolen. Herefter åbner arrangementet for hele kommunens 5. klasser, det vil sige ca. 400 elever, der ligeledes skal prøve kræfter med de forskellige værksteder.

Målgruppe: 5. klasse og hele Fjordskolen.
Dato og tidspunkt: Torsdag d. 24/9 kl. 9-11 og 12-15.
Sted: University College Syd, Dronning Margrethesvej 11-13, 6200 Aabenraa
Kontakt: Ida Guldager, University College Syd, tlf.: 73227381



FYN

Mandag og tirsdag: Æblemosteri på H.C. Andersen Skolen
H.C. Andersen Skolen i Odense inviterer på frisk æblemost på Storetorvet mandag og tirsdag i festivalugen. Alle er velkomne til at komme forbi og se, hvordan processen foregår og få en lækker smagsprøve. Besøgende er velkomne til at tage deres egne æbler med og lade dem indgå i projektet. De friske most kan også købes, så man kan nyde den derhjemme i ro og fred. 

Målgruppe: Alle interesserede, børnehaver, skoler, naboer etc.
Dato og tidspunkt: 21.09.09 og 22.09.09 klokken 9.30-13.00.
Sted: H.C. Andersen Skolen, Tjørnehaven 175, 5240 Odense NØ.
Kontakt: Lars Stahl, H.C. Andersen Skolen, tlf.: 63755100.

Tirsdag: Store Nørd og Lille Nørd besøger Risingskolen
Tirsdag d. 22/9 bliver Risingskolens nye Sciencecenter indviet af rådmand Jane Jegind kl. 10.45, og denne dag skal eleverne bl.a. lave forsøg med vulkaner, kroppe og sæbebobler. DR’s videnskabsprogrammer Store Nørd og Lille Nørd kommer på besøg. Der vil være åbent hus for familie, naboer og andre med tilknytning til Risingskolen, og fra kl. 9.00 vil der være rundvisning og derefter hver hele time. Risingskolen holder emneuge i naturvidenskabens tegn, og hele ugen arbejder skolen med emnet ”Byggesten”.

Dato og tidspunkt: Kl. 8.00 til 12.45 i hele festivalugen. Om tirsdagen er det dog mellem kl. 8.00 og 13.45.
Sted: Risingskolen, Risingsvej 25, 5000 Odense
Kontakt: Lærer Lisbeth Vive, Risingskolen, tlf.: 6375 2300.




ØVRIGE SJÆLLAND


Mandag: Mord på biblioteket i Holbæk
På Holbæk Børnebibliotek vil en flok børn opklare et mord sammen med de to politimænd Lars Andersen og Søren Christensen fra Holbæk Politi. Børnene lærer om forskellige teknikker og hører om hvordan politiet efterforsker en forbrydelse.

Målgruppe: Børn fra 10 år.
Dato og tidspunkt: Mandag d. 21. September kl. 19-21.
Sted: Holbæk Børnebibliotek, Nygade 9-13, 4300 Holbæk.
Arrangører: Holbæk Børnebibliotek og Holbæk Politi.
Kontakt: Elva Malmqvist, Holbæk Børnebibliotek, tlf.: 7236 3606.



BORNHOLM

Mandag-fredag: Kysten er oversvømmet - byg en ny landsby
På Kongeskærskolen i Allinge skal skolens elever gennem hele festivalugen forestille sig, at massive klimaændringer har smeltet så meget af polernes is, at deres lille kystby er blevet oversvømmet og helt ødelagt. Det er nu op til eleverne selv at bygge en splinterny landsby med alle de byggesten, der er nødvendige for overlevelse – og det skal ske på en enkelt uge. Hele arrangementet afsluttes ved, at alle skolens eleverne fortæller hinanden, hvordan de forskellige dele af landsbygen fungerer.

Målgruppe: 0. klasse – 8. klasse på Kongeskærskolen.
Dato og tidspunkt: 21.09.09 - 25.09.09, klokken 08.10 – 12.50.
Sted: Kongeskærskolen, Strandvejen 14, 3770 Allinge
Kontakt: Lærer Brian Sørensen, Kongeskærskolen, tlf. 56480442.



Eleverne morer sig under Dansk Naturvidenskabsfestival på Syvstjerneskolen (Foto: Carsten Broder Hansen)

Download billede (jpg, 5,4 mb)



Printer venlig version