DNF-tilskud
Kommunikationskurser
Galathea Danmark 2007
Verdensfysikåret 2005
Galathea Danmark 2007
Et formidlingstogt til 10 danske havne

På et danmarkstogt, der varede hele september måned 2007, sejlede Galathea Danmark i form af coasteren M/S Samka de danske farvande tynde og tog pulsen på livet under havoverfladen.
Foredrag med forskere fra Galathea 3
Undervejs anløb Samka 10 havne. I havnene åbnedes det store lastrum, der var indrettet som en flydende foredragssal. Her bød Galathea Danmarks gast publikum velkommen til spændende foredrag med forskere fra Galathea 3-ekspeditionen. De fortalte om deres forskningsprojekter og om deres oplevelser på de syv verdenshave.
7.- 10. klasser og gymnasier kunne booke foredrag med Galathea 3-forskere, mens de yngste skoleklasser kunne få en guidet tur på Samka og en introduktion til akvarier og følebassiner med fisk på havnen. Om aftenen og i weekenderne var både skib, havneaktiviteter og foredrag åbne for alle interesserede.
Organisering
Projektet var et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling og seks danske akvarier: AQUA Ferskvands Akvarium, Danmarks Akvarium, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Fjord og Bælt, Nordsømuseet og Øresundsakvariet.
Projektet var støttet af Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Kontakt: Direktør Mikkel Bohm, mb@formidling.dk
Mere om Galathea 3
På www.virtuelgalathea3.dk finder du 90 spændende undervisningsforløb med baggrund i den verdensomspændende danske Galathea 3 ekspedition.
Målgruppe: 7.-10. klasse, gymnasier og hf.

