Om festivalen

Dansk Naturvidenskabsfestival sætter fokus på naturvidenskab, teknik og sundhed i hele landet i uge 39. I 2013 afholder vi festival for 12. gang fra mandag den 23. september til fredag den 27. september. Temaet er Energi til livet, men du kan også finde på dit helt eget tema.
Festivalens formål
Festivalens formål er at skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge. Læs mere om festivalens vision og mål.
Begejstring for naturvidenskab
Festivalen er med til at stimulere børn og unges interesse for naturvidenskab, og det er en spændende og effektiv måde at skabe begejstring for natur, teknik og sundhed.
Let at være med
Alle, der har med naturvidenskab eller teknologi at gøre, kan være med, og de inviteres til at være arrangører og deltage i festivalen med arrangementer eller aktiviteter, der har med naturvidenskabelig formidling at gøre. Læs mere om, hvordan du kan være med.
Hjælp til arrangører
Festivalsekretariatet koordinerer de mange aktiviteter og sørger for, at festivalen bliver markedsført over for grundskoler, gymnasier og presse.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte projektleder Liva Vrist Rønn på telefon
22 18 87 71 eller lvr@formidling.dk for yderligere information.



